Operaen hinsides havnen har fået sig en sommerkonkurrent (Foto: Mathias Løvgren Bojesen)

KÆRLIGHED TIL DØDEN

Koncertopførelsen af Wagner ’Den Flyvende Hollænder’ på Ofelia Scenen ved Skuespilhuset var en enestående sammentræf af nogle af Danmarks mest begavede operasangere.

Medvirkende: Ann Petersen, Johan Reuter, Stephen Milling, Niels Jørgen Riis, Johanne Bock og Bror Magnus Tøndenes. Det Kgl. Kapel. Dirigent: Jun Märkl.

******

DET var, som om det var bestilt. Vejret. Stedet.
’Den flyvende Hollænder’ var i aftes udset til Operafestivalens indvielse af Ofelia Scenen – Kvæsthusbroen ved Skuespilhuset omdannet til en grandios udendørs scene for Wagners stormfulde opera. Sorte skyer susede over aftenhimlen, solen brød igennem, når det stak den… det var et billede som i Kingos berømte salme.
De vældige sejldug omkring tribunen med Det kgl. Kapel og solisterne blafrede i blæsten, som var vi ved havet. Det var næsten det, vi var. Københavns havn var baggrunden.
Historien udspiller sig jo ved en havn. Ganske vist i Norge. Men suset var der sandelig fra det værk, Wagner skrev efter sin vilde flugtsejlads fra kreditorer i Riga, hvor skibet nåede frem til England, efter at det under storme havde kysset den klippefyldte norske atlanterhavskyst.
I denne berigende ramme satte dirigenten Jun Märkl og Kapellet i med ouverturens berømte, gjaldende fanfare, et orkestralt signal om naturens kræfter og himmelsk forløsning af det drama, som er den myte, Wagner bygger på: Dramaet om den fordømte hollænder, der må sejle i al evighed på de store have, indtil han kan forløses af en kvinde, der vil erklære ham kærlighed til døden.

KONCERT – OG DOG

Det var en koncertopførelse af operaen. Den kommer på scenen fra den 3. september på Operaen i fuldt udstyr.
Men vi blæste på dekorationer, kostumer og scenegang ved denne Ofelia-version af to grunde.
Den ene er, at rollebesætningen var det maksimale af, hvad du kan opleve ikke bare på disse breddegrader, men i det hele taget, internationalt. Johan Reuter som Hollænderen, Stephen Milling som Daland, Ann Petersen som Senta, Johanne Bock som Mary og Niels Jørgen Riis som Erik.
Den anden er, at den opsætning, Det Kgl. spiller fra og med 3. september er den, vi kender fra 2014, iscenesat af englænderen Jonathan Kent.
Jeg havde nær sagt: Heller en koncertopførelse som den, vi fik i aftes end Jonathan Kents. Han proppede den med mærkværdigheder.
I 1.akten, hvor Senta kun omtales, anbragte han en barne-Senta på scenen. Hun skulle foregribe, at Senta i 2. akten fortæller om sine barnlige, eventyr-drømme om den hvileløst søgende Hollænder på verdenshavene.
I 2. akten erstattede han Sentas hjem, der skal være fyldt af kvinder ved deres spindende rokke, med et kaotisk produktionsmiljø af alskens uskøn art.
I 3. akten blev den forlovelsesfest, Sentas far Daland arrangerede, omdannet til et bakkanal, hvor Senta bliver voldtaget af de lokale.

REGI-TEATER

Den form for regi-teater overser Hollænder-musikkens enorme billedskabende kraft. Men den overser også begavede sangerskuespilleres situationsfornemmelse og menneskeskildrende evner. Johan Reuters karakteristik af Hollænderen er en fremragende fortolkning af et jaget menneskes længsel efter forløsning. Stephen Millings skildrer lyslevende en primitivt reagerende livsglad, driftig, men også beregnende skipper.
Og Ann Petersen bygger sin Senta blændende og levende op med et spil, der svinger mellem drøm, angst, chok, hengivelse, anger og dødsforagt. Hendes konstant vibrerende reaktioner på selv de mindste impulser er en oplevelse. Niels Jørgen Riis er helt rørende som den forsmåede jordiske kæreste til Senta, og Johanne Bock totalt troværdig som Senta amme.
Vi er aldrig ved koncertopførelsen i tvivl om, hvad hovedrollerne tænker og føler, og hvordan de handler, og hvorfor de handler som de gør. Vi er i virkeligheden meget tæt på en scenisk opførelse.
Dertil kommer det, der er slående ved denne koncert: Der bliver sunget af solister, der er totalt hjemme i deres roller. Frigjortheden til at udtrykke sig er meget stor.
Sangligt hører vi stemmer, der er enestående. Danske sangere, flere af dem med store internationale karrierer. Lige her og nu samlet på ét sted. Og så tilføjet den højt begavede 23-årige norske tenor Bror Magnus Tødenes til det lille parti som styrmanden på Den Flyvende Hollænder.
Han er indfanget af Copenhagen Opera Festival til lejligheden og medvirker også ved finalekoncerten søndag aften. Som flere af de andre. Samme sted.

gregersDH.dk