Lone Rødbroe, Leif Maibom, Flemming Jensen, Thomas Pakula, Karsten Jansfort og Pernille Schrøder i Sønderborg Revyen 2015. (Foto: Niels S. Andersen)

SÅ SYNG DA, DANMARK

Musikken er en herlig og drivende kraft i årets Sønderborg Revy.

Sønderborg Revyen ’Danmark fortolket’ spiller hele sommeren på Hotel Comwell i Sønderborg.

Instruktion: Per Pallesen. Kapelmester: Thomas Pakula. Scenograf: Gitte Geertsen. Medvirkende: Lone Rødbroe, Pernille Schrøder, Flemming Jensen, Karsten Jansfort og Leif Maibom.

*****

SJOVT, så meget musikken altid betyder i Sønderborgrevyen! Nu her et kvarter efter finalenummeret, sidder man med Thomas Pakulas melodi til ’Det Danmark, du kender’ summende i ørerne. Og det er der sådan set ikke noget mystisk i.
For når man tænker tilbage på det, der ligger før finalen, så melder sig det ene nummer efter det andet, som er båret af musik og sanglige udfoldelse fra de medvirkende. Ensemble-numre især. Hovedet bliver slået på sømmet lige før finalen med et ’Hurra for Carl Nielsen’ – et utroligt velformuleret lille potpourri over gamle Nielsens sange – ’Jens Vejmand’, ’Den danske sang er en ung blod pige’ o. s. v.  – flerstemmigt, først pænt og nydeligt, så i et spring over til rytmisk fikse afleveringer med rytmen sprøjtende fra Pernille Schrøder, Lone Rødbroe og Karsten Jansfort i pudsig leg med kaffekrus som slagtøj og uden en vaklen i det flerstemmige.
Genren var slået an allerede i 1. afdeling, især med ’Die Merkel Sänger Mädchen’, der rundede af op til pausen med en vild plamage af ’Edelweis’, gjaldende jodleri og andet godt fra den germanske verden, brygget sammen af Flemming Jensen, med ham selv og resten af holdet dresset op som tyske Dirndl i den mundering, der klæder Angela Merkel og hendes søstre, i hvert fald gjorde, da de var i ungdommens vår.

CLEMENT OG THORLEIF

Det er altså meget de musikalske ensemblenumre, der bærer revyen – f.eks. også den frække start på 2. afdeling, hvor hele banden vandrer teatret rundt, inden de indtager scenen, hver af dem i religiøse antræk, Jansfort som buddhist, Maibom som katolsk pater, Pernille Schrøder i kjole og krave som folkekirkepræst, Flemming Jensen som jødisk rabbi og Lone Rødbroe som muslimsk imam – en udlevering, der har som motto, at ’religion er entertainment’.
Men der er alligevel ingen grund til at overse de numre i revyen, der bæres af enkeltpræstationer.
Lone Rødbroe synger om sømanden, der går i lag med pigen, hvor vi må tænke os til det meste, da hun hele tiden afbrydes af trafikradioen på P4. En pudsig idé, skrevet af Kjeld Thorbjørn.
Karsten Jansfort lægger os ned med en parodi på Clement Kjersgaard. Flemming Jensen har undfanget den – den består i, at ordstrømmen fra Kjersgaard er vild og rablende, ordløs mimik, hvor al lyd er kanonader af trut fra blæseinstrumenter i Pakulas orkester.
Leif Maibom har i år iført sin Thorleif hjemmeværnsuniform – jobbet er bl.a. at være opsynsmand på et retsmedicinsk foretagende, hvor ligene ligger på maven på stribe, en af dem med en prop i numsen, som Thorleif selvfølgelig ikke kan lade sidde, med det resultat, at sangen ’Hvide måge’ drøner ud fra røven på liget.
Vi er i et ægte Maibom/Thorleif-hjørne, og hans Gurli Margrethe er heller ikke glemt. Prutter i kaskader fra hele holdet er også emnet i broccoli-slankenummeret, musikalsk formuleret på sin egen facon.

MOA

Heller ikke de kongelige skal være fredet – her er det kronprins Frederik, der i Jansforts udgave synger om alt det, ’han ikke må for moa’ – dårligt nok klippe snore over ved indvielser – ’Det eneste, jeg fik lov til at åbne var en lukket Storebæltsbro’.
Fra den nære branche – teateranmelderne – tegner Flemming Jensen et portræt af en Politiken-anmelder, der begiver sig væk fra København og ud i udkants-Danmark for at se teater. F.eks. revy i Sønderborg og naturligvis målløs af væmmelse. Et sådant eksemplar af anmelderstanden var vist ikke til stede på denne premiereaften.
Det er et par slagkraftige damer, revyen kan gøre brug af. Både Lone Rødbroe og Pernille Schrøder har punch i krop, næver og stemme – Pernille Schrøder med en fejring af 100-året for kvinders valg- og stemmeret, der i hvert fald har givet danske kvinder ret til at tage slæbet på hjem og arbejdsplads – ’så hva’ fa’en hjælper det, at vi fik valgret?’
Sådan kommer vi rundt i hjørner af det ’Danmark for Folket’ eller ’Danmark fortolket’ som revyen hedder.
Per Pallesen har været instruktør. Givet revyen god flugt og fart og det rigtige albuerum til de medvirkende, inklusive det fuldemandsshow, der er en af Leif Maiboms ubetalelige specialiteter.
Flottest forløber revyen efter pausen. Som sagt i starten af denne anmeldelse: Især takket være det drive af musik, som bærer navnlig denne del af aftenen.

gregersDH.dk