HOS DOLLY PARTON?

– IKKE NETOP

Mod fjerne, nære horisonter i country-landskabet med komponisten Niels Rønsholdt

’Country’ for cello og kammerorkester. Komponist og tekster: Niels Rønsholdt. Medvirkende: Jakob Kullberg, Annekei og kammerorkestret Orkestra Muzyki Nowej. Dacapo 8.226713.

****

HER er vi på sær kurs.

’COUNTRY’ er titlen på pladen, og så studser man jo. En klassisk skolet komponist som Niels Rønsholdt spiller og skriver country-musik?

ENSOMME, vemodige western-sange? Klassisk Dolly Parton? Sådan da. Der kryber en smule ironisk distance ind på projektet, når man kikker på cd-omslaget. Dér sidder Jakob Kullberg op ad et træ og klimprer på sin cello, som om det var en guitar. Med bare tæer, ok – hvor er cowboy-støvlerne? Om det ellers er ham, der spiller på celloen i cd’ens numre. Dét er lidt usikkert. Og man skal åbenbart være usikker. Rønholdts ’country’-musik befinder sig nemlig et sted, hvor man spidser øren hele tiden for at fange, hvad han har gang i. Nummer efter nummer er hyldet og sløret i luftlag af svævende, nærmest østerlandske kærtegn eller faretruende knus med melankolske dødssignaler. Han har selv skrevet de tekster, der synges – de er angiveligt baseret på oprindelige tekster til country-sange. Hvor grænsen går? Skidt med det. Alt er grænseløst i musikken. Bevidst beregnet sikkert. For selvom det er musik, der ligesom sniger sig ind på dig, så lurer der hele tiden urovækkende mål for komponisten. Vi skal hensættes i døsende stemninger af fremmed indtrængen under påskud af næsten intim, kælen tilnærmelse. Som den cello, der på forsigtige tonefødder søger frem gennem voksende netværk af de forskelligste instrumentale luftlag, blæsere, slagtøj – og stemmer!

JA, STEMMER! Rønsholt synger. Annekei (med det virkelige navn Anne Kraglund) synger. Cellisten Jakob Kullberg synger. Alle synger. Også flere af de mange polske medvirkende instrumentalister fra ensemblet Muzyki Nowej rundt i landskabet af klingende og syngende netværk. Vi er som omkring et lejrbål i et bortgemt og bortglemt, fjernt land, hvor de medvirkende har lejret sig for at finde hinanden i psykisk-musikalske trance.

CELLISTEN Jakob Kullberg husker jeg fra en af den Danske Ballets forestillinger, da de endnu spillede i Politigården: Tim Rushtons ’Jazz Impro’, hvor Jakob Kullberg sad mellem søjlerne og fremførte magisk synkoperende rytmer til danserne på estraden. Her på cd’en er han en slags medvirkende hovedperson, og dog: Han og sangerinden Annekei med den mærkeligt fjernstyrede stemme har hverken lettere eller tungere vægt i den musikalske sammenhæng end de øvrige – på en måde flettes teksterne sammen i et tonebillede, der er som gregoriansk flerstemmighed – en fascinerende kontrast i betragtning af Rønholdt-teksterne ganske ekspressive og voldsomme tekster om kærlighed og død – for hulen! Her sidder man samtidig og ser på tv forfrosne mellemøst-flygtninge lejret omkring deres nødtørftige bål i skovene ved den belarussiske/polske grænse – der er associationsmuligheder nok i Rønholdt-musikken, men alt kan åbenbart føjes til i oplevelsen af denne mærkeligt tænkte musik og de mærkelige sange, han skriver, ”I watch you destroy everything I grow… No more shall I rely on sun and rain”….

MAN er i varme, men også forfrosne hænder hos Rønholdt, Kullberg og deres polske musikere.

HOS Dolly Parton? Ikke netop.

gregersdh@dk