HONNING FOR ØRERNE

Gades kantate ’Comala’ er honning for ørerne. Og så kort, at man ikke når at kede sig.

Niels W. Gade: ’Comala’. CD-optagelse med DR Symfoniorkester og koncertkor. Dirigent: Laurence Equilbey. Solister: Marie-Adeline Henry, Markus Eiche, Rachel Kelly og Elenor Wiman.

****

TILHØRER man en generation, der gik med far og mor til ’Elverhøj’ på Det Kgl. og læste ’Prins Valiant’ og Ingemanns romaner før sengetid (og gemte ’den gule serie’ under hovedpuden), så er man godt tunet ind på Niels W. Gades ’Comala’’. Det er højromantik af den mest elskværdige art, blød i koderne i forhold til f.eks. de gotiske gys i E.T.A. Hoffmanns eventyr.

’Comala’ var Gades internationale gennembrud i 1846. Det er en dramatisk kantate, der er så velskrevet, at man kan ærgre sig over, at Gade ikke arbejdede videre med genren og skrev operaer. ’Elverskud’ er det nærmeste, han kom til dét. Også den er en slags kantate, mere interessant og original end ’Comala’, synes vi i hvert fald som danske, fordi den blev skrevet til en dansk tekst, og fordi den blomstrer af salighed over folkelige danske traditioner. Alene ’Morgensangen’ fra ’Elverskud’ kan få nogle af os til at vågne i januar og længes efter daggry og forår.

INDSPILNINGEN af ’Comala’ er en glimrende optagelse fra en koncert i DR i anledning af 200-året for Gades fødsel i 1817. Franske og tyske solister, ypperlige, ikke mindst Marie-Adeline Henry, der synger titelpartiet. Dirigenten er fransk: Laurence Equilbey, hentet til opgaven som velrenommeret kordirigent i Paris. Gade skrev ‘Comala’ til en tysk libretto. Der synges på tysk, men CD-bogen har både dansk og engelsk oversættelse og i øvrigt gode, kommenterende tekster på alle tre sprog.

VI lytter. Og ser for os det uvisnelige billede af Ossian, den keltiske sagnfigur, der skrev drabelige tekster i middelalderen om Comala og Fingal og så mange andre – skrev eller hvad han gjorde. Nicolai Abildgaard malede ham i 1987 i et uforglemmeligt portræt, hvor han sidder som en olding med bølgende skæg, staven i højre hånd og harpen i venstre. Senere fremgik det, at alle versene var begået af en englænder ved navn James Macpherson i 1780’erne. Tiden var åbenbart til de store fantasifulde livtag med menneskers hang til at blive forført af det eventyrlige – vi skrev for et par dage siden om den utrolige Joseph Smith, der i 1823 sammen med en engel nedsteget fra de høje, guddommelige luftlag gravede guldtavler op af jorden uden for New York, ’oversatte’ tavlernes hieroglyffer og fik millioner af mennesker til at blive mormoner, hvorfor vi nu kan gå i Det Ny Teater om fjorten dage og opleve ’The Mormon Book’.

OSSIAN – den ikke eksisterende gavtyv – blev hæmningsløst dyrket som levende vidnesbyrd om fortiden. Han havde fat i den nordisk/germansk/keltiske mytologi. Og både hans vers og de mange fantasifuldt malede gengivelser af ham, satte digtere og komponister i sving. Goethe, Øhlenschlæger, Weber, Wagner – og så altså Niels W. Gade, som skrev orkesterværket ’Efterklang af Ossian’ og senere ’Comala’.

Kantaten ’Comala’ fortæller om Fingal, der går i krig mod sine fjender, hans elskede Comala, der venter derhjemme, aner varslerne om nederlag og død, tager sit eget liv af sorg ved at styrte sig ned fra en klippe (vi er i Skotland), og Fingal, der vender sejrrigt hjem til budskabet om hendes død. Gode korsatser med militærisk applomb til soldaterne, hornsignaler, kor af ånder, der – som i Wagners ’Ringen’ – bringer de dræbte krigere til et anstændigt efterliv i Valhal, en flot og velsyngende baryton, Markus Eiche, og først og fremmest den prægtigt syngende Marie-Adeline Henry og hendes to hofdamer, mezzoen Rachel Kelly og alten Elenor Wiman.

IGEN: Uskyldig og smukt klingende musik, duetter og vokale soli, der er enkle, en smule naive – honning for ørerne og heldigvis kun med en varighed på mindre end en time, så man ikke ender med at kede sig, bare ærgre sig lidt over, at Gade ikke fik mere på hjerte som operakomponist. Ikke at vi ikke er glade for ’På Sjølunds fagre sletter’, ’Brudevalsen’ og ’Elverskud’. Men en rigtig opera kunne det vel også være blevet til.

gregersDH.dk