VOKAL MANNA

Går man glip af det ene kor, så vender man sig til det andet. Danmark er et kor-land med mange tunger

Jesper Koch: Choirbook (korbog). Danish National Vocal Ensemble. Dirigent: Flemming Windekilde. Musik til digte af Frank Kjørup. Optaget i Studio 2, DRs Koncerthus. Dacapo 6.220627.

****

UNDERRETNINGER når mig som flagrende stumper af dagbøger, der ikke er skrevet. I går kom min i skønhed ubeskrivelige hustru hjem fra en koncert i Frederiksberg Kirke, hvor St. Annæ Pigekor, som vores barnebarn er med til at kaste glans over, opførte et værk af Louise Alenius, skrevet til koret med en tekst, der – læst nu i programmet – er som en drømmeagtig jagt gennem syngende teenageres verden: ”….Snart vokser jeg ud af mørket/min kant er skarp/min stemme er varm og derfor drages/i tro på det/sådan sagde pigen i kor” – de sidste ord som en nærmest græsk overskrift og refræn til sangværket.

JEG skulle da have været der, og havde været der, hvis ikke, o.s.v. Grynt! Mit pt græske skæbneoffer! Så jeg er igen gået glip af Alenius og hendes lyksaligt vrangvendte angrebsvinkel på tekst og komposition.

JEG har så fyldt mig med anden vokal manna, en ny cd med et vældigt og vældig poetisk korværk af Jesper Koch, en af de unge komponister, Søren Schauser har samlet og spredt i bogen ’Musikalske aftryk’, som netop er udkommet i anledning af 150 året for etableringen af Samfundet til Udgivelse af Dansk Musik. I bogen (anmeldt i forgårs) kunne så mange komponister have figureret og bidraget med kloge udsagn, f.eks. Louise Alenius – bortset fra, at det ser ud til, at bogens skribenter alle har regelret baggrund i konservatorie-lærdom, og det har Louise Alenius vist ikke. Hun har bare talent.

VEL så. Jesper Koch figurerer faktisk kun på et billede i ’Musikalske aftryk’, men dét er så dét. Han har til gengæld fået sin næsten timelange ’Choirbook’ på cd hos Dacapo. Et koncertværk indsunget af det professionelle kor, som benævnes ’Danish National Vocal Ensemble’, og som vel er identisk med det DR Kammerkor, vi netop har viderebragt svimende ros til for deres opførelse af Ernst Tochs ’Gesprochene Musik’ på Langgaards Festivalen i Ribe.

VI lader os ikke forvirre af Jesper Kochs engelske titulering af sit korværk, ’Choirbook’. Det er så dansk, så dansk, velsignet med toner til digte, der huserer trygt og hjemmevant i en verden af sjællandsk natur, milde dufte af sø og korn, å og siv, skovbund og duftende nattestemninger, under magisk måneskin, morgensol og på skiftende årstider. Alt, så vi kan segne hen i minder om Christian Winther og ’Hjortens Flugt’ og Lange Müllerske stemninger – og kun vente på, at de sværmeriske naturånder, som komponist Jesper Koch og digteren Frank Kjørup hygger sig med, skal afbrydes af hestehove, når Hr. Oluf buldrer gennem landskabet med ’Så tit jeg rider mig under ø’ på læben. Digtene er angiveligt blevet til i det milde danske naturområde omkring Dronningmølle. Dér, hvor Rudolf Tegner-skulpturerne har lejret sig, og som af sære grunde betegnes ’Rusland’. Hvor har Hr. Oluf dog været på sin elverpige-jagt?

DET er ’retour a la nature’-musik, Jesper Koch har skrevet – ikke kun på grund af Kjørup-digtenes ømme, naturlyriske og sværmeriske dvælen i velduftende billedrigdom, men fordi digtenes indhold helt tydeligt har ført Kochs nodepen mod er klingende naturområde, hvor dur og mol og enkelt flydende rytmik spiller harmonisk og ubesværet med teksterne. Koch hengiver sig ubesværet og kærligt til de mange digtes romantiske strejftog gennem naturens, årstidernes og menneskenes gensidige og følelsesfyldte afspejlinger af livsytringer, af både forgængelighed og grokraft. Det er H.C. Andersensk enkelhed ind imellem tilsat lidt Karl Marx: ’Nu ved jeg, hvad de er/sivene – antenner/det vil sige følehorn/ inde fra jordens indre’.

DET er et kønt værk. En ’korbog’ på 30 sange, sunget med perfektion under dirigenten Flemming Windekilde. Nogle gange strejfer man billedmæssig og tonal mæthed. Der er få virkelige brud på tonefaldet. Komponisten erkender, at ”arbejdet med den menneskelige stemme har også farvet min instrumentale musik, der er blevet mere melodisk og dermed også mere tonal.” En klar og smuk erkendelse. Og kønt er det.

gregersDH.dk