'Carmen' Bellevue Teatret 15.2. 2013 Anm.

Anne Sofie Espersen, dansere og Lars Ranthe i ‘Carmen’ på Bellevue Teatret (Tegning: Claus Seidel)
*
*
*
*
*
*
*
*
*
*
*
*
*

PALLE MIKKELBORG – RESTEN ER TAVSHED

 

Bellevue Teatret laver misk-mask ud af ’Carmen’ i et håbløst forsøg på at peppe historien op.

 

Spiller indtil 9. marts på Bellevue Teatret. Fra 14. – 23 marts på Black Box i Holstebro. 

 

*

SIDSTE sæson scoopede Bellevue Teatret med et flamenco-inferno – den dansk-spanske danserinde Selene Munoz.
Det var, så det sang i knoglerne.
Det er der til gengæld ikke noget, der gør i teatrets ’Carmen’, som er en lige så grumset forestilling som den smeltende sne ude på Strandvejen foran teatret.
Et penibelt forsøg på at træde videre ad den spanske vej ved at låne løs af Bízets mesterværk ’Carmen’ – se den på Den Kgl. Opera, siger vi bare. Der går den for tiden i al sin glans og frækhed.
Hvad der kommer ud af historien på Bellevue Teatret er juks og rod, dårligt komediespil, fjollede forsøg på at fantasere lidt videre på den enkle historie om soldaten Don José, som brænder sig på den forførende zigeunerpige Carmen og ender med i desperation at stikke hende ned ved indgangen til tyrefægterarenaen.

BLOTTET FOR…

Der er spansk macho-stolthed og flammende kvindelig vildskab i den affære – og begge dele ligger det tungt med hos vores Don Jose og Carmen på Bellevue: Lars Ranthe, denne troværdige verisme-skuespiller i dansk teater, normalt præcis i replikken, her på Bellevue proppet munden fuld af elendige rimede udsagn, en antihelt.
For at det ikke skal være løgn matchet med den nydeligste, langbenede blondine, en Carmen blottet for sexet udstråling, blottet for sangstemme, Anne Sofie Espersen, der har efterladt sine talenter i kulissen og er som en hund i et spil kegler mellem sortlakerede smugler- eller cigarettøser, der selv næppe nogensinde har stiftet bekendtskab med cigaretfabrikken i Sevilla, for de er alle importerede fra et hiphop-dansekorps af brake dance og hiphop-opservans, flinke og lebendige i dusinklassen.

SPOT TIL SKADE

Et af de absurde elementer i denne forestilling: Det er danserne, der får publikum med sig, for de kan stå på hovedet og de kan hiphoppe på livet løs, vi får endda en af dem akrobat-tilvejrs i en ring på nycirkusmanér, noget må der til for at indpakke og tilsløre denne umulige skolekomedie-version af Merimées roman og Bizets opera.
At indlægge Karl Bille som en kopi af Frankensteins monster, og at bede den udmærkede skuespiller Morten Staugaard med den rungende bas om at pynte på forestillingen føjer spot til skade, og topmålet – nødløsningen med at lade Ole Lemmeke tone frem på lærredet som fortælleren, der skal rimpe stumperne af den forvrøvlede historie sammen, og dét i et nærbillede, som kun hans tandlæge vil interessere sig for – det er kun komisk.
Så meget talent brugt til ingen ting. I et orgie af videoprojektioner med spansk kolorit. Tænke sig: Værd at huske med glæde i skrivende stund er kun en livsalig trompetsolo af Palle Mikkelborg i begyndelsen af 2. akt.
Resten er tavshed og bedes venligst forblive dér.

GregersDH.dk

7 Comments

  • Vi, min datter og jeg, var inde og opleve Carmen.
    Vi fik alletiders gode oplevelse. Så alt det negative Gregers skriver kan jeg ikke genkende, men jeg er jo også bare en almindelig dødelig

  • Nej jeg vil heller ikke give ham ret. Det var en fantastisk oplevelse, gode dansere og fed musik, hvor Carmen musikken klart skinnende igennem, men hvor det jo var Electric Boogie og breakdance, der bedst kan udføres til rytmisk, højt og lækker larm. Hvis man forventer andet, skal man også se operaen Carmen, som jo er noget helt andet. Og hvor er det sjovt, at man tør udfordre sig selv og tage fat i en klassiker, som denne. Måske unge og børn kan få interesse for klassisk musik ad den vej, ligesom det skete, da Hooked on Classic musikken kom. Der var en del, som gerne ville lære originalere at kende. Frisk var det også at høre Anne S. Espersen synge, dejligt, og så min favorit Lars Ranthe som sagtens kan måle sig med de yngre og smidige breakdansere nogle år frem endnu. Skønt at opleve din alsidighed. Bare klø på. Stor ros til hele forestillingen, som jeg vil anbefale.

  • Jaaa, det kan nok være at der blev rykket nogle grænser.
    Jeg ved ikke helt hvilke forventninger jeg mødte op med,
    5 min inde i forstillingen tænkte jeg sikke noget lo–.
    Men blev siddene og gav det en chance.
    Det fortrød jeg ikke, hvis jeg skal være negativ, så gjaldt det Anne S Espersen, der manglede noget pasion/lidenskab i udtrykket af rollen samt sang,
    som Carmen.
    God dans god bevægelser god historie. Se den med åbene forventninger/sind.

  • Den anmeldelse forstår jeg ikke. Gregers må have haft en dårlig dag eller også blot manglende sans for afvigelser fra det genkendelige. Carmen er en fabelagtig og universel historie – simpel, men rørende og tidløs. I denne opsætning satses der på at mikse historien med mange forskellige kunstarter: techno, break, hiphop, opera, sang, dans, nycirkus, lys, historiefortæller, computerscenografi, … Ja, meget mere. Og vores indtryk igår var klart:det lykkedes! Og det på imponerende vis. Turen hjem efter forestillingen var med smag af en super oplevelse. Og meget opløftet.

  • Jeg har lige set foretillingen d. 1 marts, sammen med en veninde….Det var simpetlthen en pinlig affære. Teksterne der rimede, som i en dårlig sang til en 60 års fødselsdag og skuespillere der hverken kunne danse eller synge. Det eneste der bar dette stykke igennem, var de helt fantastiske dansere. Jeg vil under INGEN omstændigheder anbefale nogen at gå ind og bruge 2 timer på dette.

  • Vi så forestillingen i går aftes og tusind tak for en fantastisk oplevelse! Der var kærlighed, drama, jalousi, mord, tyveri og hvad ved jeg – alt var til stede i det meget erotiske drama. Vi havde en fest og var fanget fra først til sidst og vi var endda skeptiske fordi vi havde læst at der var moderne dans – hvis man tror man går ind til den klassiske opera, bliver man nok skuffet, men dette er en nyfortolkning som vi absolut kunne lide. Måske synger ikke alle lige fantastisk, men hvad gør det når dramaet lever?
    Det er som det altid har været: hvis anmelderen giver tæsk, er det godt for os andre. Salen var fyldt med begejstrede tilskuere bl.a. 100 skoleelever.
    Eneste malurt i bægeret er den meget ubehagelige projektør der et par gange bliver kastet i øjnene på tilskuerne, det var direkte ubehageligt.

    Tak for en forrygende aften!!

  • PS. Danserne er FANTASTISKE! Især to var helt sublime, de ophævede ganske enkelt tyngdekraften!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Indtast captcha *