Budapesterne i Tivoli 25.8. 2019

Og så rejste orkestret sig pludselig og sang

Budapester-musikerne havde firstemmig korsang med og sang så det klang, selvom de måtte læse den håndskrevne overtekst gennem deres egen skygge.

OG SÅ REJSTE ORKESTRET SIG PLUDSELIG OG SANG

 

 

En søndag i Tivoli med Budapest Festival Orchestra og den svenske sopran Miah Persson.

****

TONER af et tema summede i os, da vi vandrede ud i eftermiddagens solvarme Tivoli på denne søndag. En stump af noget, der var blevet sunget som afslutning på koncerten med det ungarske Budapest Festival Orchestra. Sunget? Jo da. Musikerne rejste sig til vores forbløffelse efter de sidste sveddryppende udladninger i slutsatsen af Tjaikovskijs 6. symfoni ’Pathetique’, greb et nodeblad og begyndte at synge dirigeret af deres dirigent Ivan Fischer. Et vældigt firestemmigt kor. Hvad stak de professionelle instrumentalister? Og hvad var det, de sang? Et øjeblik troede vi, det var et ungarsk, nationalt kvad. Så dukkede sluttemaet fra symfonien op i hovedet. Var det en kor-variation af det? Der blev sunget på russisk, og det klang af Tjaikovskij.

MEN nej. Det var en slavisk hymne skrevet af en komponist ved navn Alexander Archangelskij. Vistnok. Og måske. Det nåede vi frem til. Der lurede titler i vandskorpen ved researchen. ’Stille lys’ eller ’Gladsome light’. Vi fik et kik på nodebladet, musikerne har haft i hånden. Med teksten på russisk, med lydskrift for de ungarske musikere føjet til i hånden. Så vidt, så godt. Og smukt sang de, hele bundtet fra violinister til basunister og fra cellister til fagottister.

DETTE for at divertere vores læsere med noget usædvanligt og overraskende ved koncerten.

DET var ikke det eneste, der blev sunget denne eftermiddag. Nogle af os kom især for at høre den franske komponist Hector Berlioz’ sangcyklus ’Les nuits d’été’, seks sange, smukke og perlende romantiske, indsunget af så mange, tilgængelig i utallige cd-versioner. Her ved koncerten sunget af den ypperlige svenske sopran Miah Persson.

SANGENE handler egentlig ikke så meget om ’sommer-nætter’ – som titlen bilder os ind. De handler om savn og længsel, om drømme, om elskede, der er forsvundne eller døde og i øjeblikke indfinder sig som venlige spøgelser. Teksterne er franske, og hvis man ikke kunne fransk denne aften, så kunne man i hvert fald nyde en Miah Persson, som har en yndefuld stemme, der kan bøje sig mod alskens udtryk. Og hvis man kunne fransk, så var man alligevel temmelig lost, fordi Miah Perssons fortolkning kun ytrede sig i klanglige og styrkemæssige nuancer, der relaterede til det poetiske indhold, ikke i godt mejslet tekstudtale. Det er ikke specielt komplicerede tekster, Berlioz har hentet os digteren Théophile Gautier. Men det ville forøge fornøjelsen, hvis teksterne fulgte med programmet. Sådan som de f.eks. gjorde til Bo Skovhus og Kari Postmas Hugo Wolf-koncert under Opera-festivalen forleden. Med teksterne ved hånden, vil du kunne værdsætte hver beregnet vokal effekt af disse sublimt velskrevne sange.

FØR og efter Berlioz-sangene hørte vi forspillet til ’Mestersangerne’ og Tjaikovskijs ’Pathetique’ stilsikkert og effektivt behandlet af Ivan Fischer og orkestret. Og så løftede vi øjenbrynene og spidsede ørerne til den uforglemmelige udladning af korsang fra orkestret.

gregersDH.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Indtast captcha *