Kasper Leisner, Cecilie Stenspil, Erann DD og Barbara Moleko i ‘Efter brylluppet’ (tegning: Claus Seidel)

UTJEKKET PATERNITET

’Efter brylluppet’ er en langstrakt og forvirret affære på Betty Nansen Teatret.

Dramatisering og Iscenesættelse: Peter Langdal efter Susanne Biers film ’Efter Brylluppet’. Scenograf: Camilla Bjørnvad. Komponister og sangtekstforfattere: Peter A.G., Sys Bjerre, Tim Christensen, Erann DD, Peter Langdal, Mads Langer, Anne Linnet, Joakim Pedersen, Peter Sommer m.fl. Medvirkende bl.a.: Erann DD, Cecilie Stenspil, Kasper Leisner, Barbara Moleko, Andy Roda, Hanne Uldal, Anna Stokholm, Lea Thiim Harder og Al Agami.

’Efter brylluppet’ spiller på Betty Nansen Teatret indtil 3. december. Varighed: Knap 3 timer inkl. pause.

**

DET stort anlagte Susanne Bier-projekt til Århus Kulturby mister gejsten ved kapitel 2. Kapitel 1 var en opera-dramatisering af filmen ’Brødre’. En voldsom og voldsomt velskrevet historie om en dansk soldat, der kom hjem fra krigen i Afghanistan. Iscenesat af Kasper Holten og med fremragende musik af en islandsk komponist. Den fik seks stjerne på denne plads.

KAPITEL 2 er tænkt som en musical over Bier-filmen ’Efter brylluppet’, og her går det temmelig galt. Historien kan ikke bære den stort anlagte forestilling, der varer omkring tre timer, og som vil alverden undervejs, men i virkeligheden er en kort fortælling, der handler om den unge dansker Jacob, der som frivillig ulands-engageret arbejder på et børnehjem i Bombay og er blevet så begejstret, at han tager hjem til Danmark for at rejse penge, især hos en stenrig forretningsmand, der hedder Jørgen, og som synes, det er smart og fed PR for virksomheden at sponsorere et børnehjem i Indien.

Jørgen er gift med Helene. De har en datter, Anna, der skal giftes – og Jacob bliver inviteret med til brylluppet. Det viser sig så, at Helene og Jacob har mødt hinanden for over tyve år siden i Indien, og Helene er rejst gravid hjem, har født Anna, som er vokset op i den tro, at Jørgen er hendes far.

DERFRA render konflikterne derudad. Afsløringer, bekendelser, opgør, konsekvenser for millionerne til børnehjemmet, sidespring frem og tilbage til Indien, en ophidset brudgom, som hurtigt springer og finder sig en erstatning, en rigmand Jørgen, der pludselig dejser om med kræft, en Helene og en Anna, der prøver at finde ud af, hvor de skal vende og dreje sig hen i livet, og en Jacob, der bare savner Indien og vil hjem til en lille inderknægt, hvis fødselsdag han har lovet at være med til.

ET vældigt hurlumhej, der render i alle retninger. Og man spørger straks: En musical? Jo da. Den er bestykket med mange og udmærkede, men meget forskellige sange, skrevet af forskellige komponister, hver af dem til enkelte af de medvirkende.

DER er altså musikalsk rod i butikken, lige som der er dramatisk rod i det uendelige varelager af indholds-ideer. De farverige indere, de mange børn, der her og der leger med, i nød det ene sted, i festlig dansk hygge det andet.

HVAD skal forestillingen? Vise noget om dansk velstands-hybris over for indisk nød og elendighed? Muligvis. Banaliteterne og klichéerne flokkes. Og det er en ringe trøst, at Erann DD er flink og godt syngende, at Cecilie Stenspil er sød og ked af, hvad hendes Helene er rendt ind i, at Kasper Leisner spiller sin arrogante klovn af en business-kleppert med fuldt udtræk, og at der bliver sunget og spillet for fuld kraft af så mange andre.  Forestillingen er en ufarbar vej gennem overflødigheder og sentimentale episoder, der udløser kunstigt og utroværdigt spil af ellers begavede skuespillere.

Ærgerligt.

Kapitel 3 i Susanne Bier-trilogien bliver ’Elsker dig for evigt’ som dansedrama.  Premiere i Aarhus Musikhus den 7. november.