'Brokenhagen' Teater Von Baden på Teater Grob 22.5.2013 Anm.

Laura Bach, Anders Brink Madsen, Frederik Meldal Nørgaard og Charlotte Munck på COP15 – i ‘Brokenhagen’

*

*

*

*

*

*

IKKE ET BYRÅDSMØDE I GRÆSTED

 

Teater Von Badens ’Brokenhagen’ om klimakonferencen COP15 i København i 2009 er stærkt dokumentarteater, en sjælden genre i dansk teater.
Spiller på Teater Grob på Nørrebrogade indtil 12. juni

*****

STAKKELS Lars Løkke. Nu har vi lige set Lisbet Dahl lade ham danse klumpedumpe-vals med Ditte Hansens Helle Thorning i Cirkusrevyen. Set Løkke sakse i benene og rulle med øjnene. Fjolle.
Og nu får vi så genopfrisket hans pinefulde show på klimatopmødet i København for fire år siden. Hvor han præsiderede for et sammenbrud, der satte tsunamiagtige, diplomatiske bølger i svingninger verden rundt.  
På Teater Grob er der ikke meget at le ad. Her gæstespiller det århusianske Teater Von Baden med deres ’Brokenhagen’.
Stykket er en benhård gennemgang af, hvad der skete i kulisserne hos det danske strategihold, der forvaltede planlægningen under møderne i Bella Centret dengang i december 2009.
’Dichtung und Wahrheit’ kaldte Goethe sine erindringer. Hvor tæt rammer digtning og sandhed hinanden i ’Brokenhagen’? Ganske tæt, tror jeg.
Stykket virker godt gennemtænkt og researchet. Vi har en stribe dokumentariske klip på videosiden, autentiske optagelser af rasende konferencedeltagere fra nær og fjern, af Connie Hedegaard, der som klimaminister må vige fra formandspladsen ved Cop15 for Lars Løkke, der insisterer på at overtage og afslutte konferencen. Så katastrofalt, som det nok huskes af de fleste.
 

DOKUMENTARTEATER

Det er en art dokumentarteater, som vi ikke er vant til at se. Genren kender vi fra tv og film, eksempler som Watergate-sagen rekonstrueret mere eller mindre fiktivt.
Her hos Von Baden er spillet samlet omkring fire rådgivere eller spinddoktorer, der lynhurtigt mærker trådene smutte og glide mellem hænderne, som var de smurt med olie. Mærker deres gode vilje eller ambitioner knække som tændstikker.
Hedegaards og Løkkes betroede folk i slagsmål om ansvar for en proces, der skrider.
Men med Løkke som den egentlige hovedperson, der dumstædigt insisterer på at sætte sig igennem over for 122 statsoverhoveder og et FN-diplomati, der hurtigt konstatere, at Løkke ikke har styr på forhandlingerne. ’FN er ikke som et byrådsmøde i Græsted-Gilleleje’, som Charlotte Munck vrisser til Anders Brink Madsen, der spiller statsministerens taleskriver.
Dumstædighed er det ord, også spindoktorerne bruger mod hinanden i deres indbyrdes kamp om at redde ansigt og stumper. Ud over Munck og Nørgaard: Frederik Meldal og Marianne Gonnov Bøgelund.
 

 

RYTME

Henrik Vestergaards stykke er lykkeligt befriet for sidespor og udenværker. Morten Lundgaards instruktion ligeledes. Og Siggi Oli Palmasons nøgterne scenografi. Det er sagen lige på og hårdt. Gennemført i et højt tempo og en rytme, der alligevel ikke går af vejen for pauser og cæsurer, som lader situationerne stå i luften i usikkerhed om forløbet.
Der lægges op i et tonefald af hurtig, hektisk smalltalk, lavmælt i en spændingszone af egen imponerethed over opgaven med at være danske, der skal bakse med de store. Og udviklingen for lov at accelerere hurtigt mod både personlige nederlag hos de fire ambitiøse hoveder. Og grundmiseren: Statsministerens hybris og dansk uformåenhed.
En isbjørn dukker enkelte gange op som en surrealistisk reminder om, hvad det hele handler om: Et nødstedt klima. En effekt udnyttet skånsomt og diskret.
Som genre er stykket en sjældenhed i dansk teater.

gregersDH.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Indtast captcha *