UD OG IND AF SKABENE

 
’Brøl’ er et muntert slagsmål om mænds håbløse kamp for at finde deres ben i det moderne parforhold. Kvinders med for den sags skyld. 
 

’Brøl’ spiller på Svalegangen indtil 2. februar. På Teater Grob i København fra 12. – 16. februar

****

INTERESSANT at se, hvordan dramatikeruddannelsen, der er knyttet til Aarhus Teater, fører folk i forskellige retninger.
I Århus kan man i øjeblikket se dramatikere, der følger to spor: Christian Lollike – gammel rotte fra uddannelsen, endda leder af den i nogle år – er kampivrigt videre med sine fantasifulde analyser af europæisk politisk kultur: ’Skakten’ er det vildtvoksende produkt.
Thomas Markmann – senere kommet på banen – borer sig ihærdigt videre ind i parlivets psykologi. Allerede ved skolens midtvejsprojekt i 2009 så vi ham dissekere konstellationen mand/kvinde i ’Død mands kvinde’, historien om en fange på dødsgangen og hans kone.
I ’Brøl’ på Svalegangen er det mænds desperate forsøg på at finde ud af, hvordan man holder fast i sig selv i et usikkert landskab af kønsidentitet.
Vi ser Leon og Niels sidde skidt i deres skabe, og Joan med. For pigen har også sit hyr med at få styr på metoden til at få forholdet til mænd til at fungere.

SKETCH

Skabene står der med låger og det hele – en skæg scenografisk ide. Det er ture ud og ind, fængsel, gemmested, hjem og flugt – det er frem og tilbage i de forhold, de tre personer har til hinanden.
Leon, spillet af Esben Dalgaard Andersen, er en bøf af en mand, der det ene øjeblik planter sig på en børnestol i vuggestuen i et fortvivlende forsøg på at koge sin brølende maskulinitet ind til solidaritet med konen og hendes børnepasningsopgaver – barselsorlov? Ok, men rend mig, når det er alvor. Det næste øjeblik får han forløsning ved på en togperron i bedste hooliganstil at mobbe den flinke, forskræmte pædagog Niels, Anders Brink Madsen, der til sidste forsøger som en mus over for katten at gøre front og finde den mandeværdighed, han synes han har tabt. Med miserabel udgang.
I sketchagtige scener kastes kvinden Joan ud i sine egne uforløste opgaver med at håndtere bevidstheden om at være kvinden, der gerne vil det hele, opfylde de gode gamle forventninger til rollen, og samtidig have et frigjort liv med job og albuerum til det ene og det andet. Katrine Beck Ibsen klarer opgaven med cool elskværdighed over for både bavianen og vatnissen.
Det er et lidt løst opbygget, men underholdende show, lykkelig befriet for en eller anden parforholdspsykolog, der skal ind og spille klog. Markmann og instruktøren Jacob Schjødt lader de arme klare det selv.

GregersDH.dk