Steffen Bruun, Signe Sneh Schreiber, Petter Wulfsberg Moen og (liggende) Bo Kristian Jensen. (Tegn.: Claus Seidel)

BORTFØRT

TIL

ASYLLEJR

Crazy leg i Værløse med Mozarts ’Bortførelsen fra Seraillet’

Komponist: Mozart. Iscenesættelse og bearbejdelse: Anders Ahnfeldt-Rønne. Scenografi: Rikke Juellund. Pianist og kapelmester: Ulrik Stærk. Tobias Durholm (violin), Gerbrich Maijer (klarinet) og Lea Emilie Brøndal Pedersen (cello). Medvirkende: Signe Sneh Schreiber, Bo Kristjan Jensen,, Charlotte Hjørringgaard Larsen, Petter Wulfsberg Moen, Steffen Bruun, Erol Balkan og Tom Jacobsen.

’Bortførelsen’ spilles af teatret Undergrunden på Galaxen i Værløse indtil ???? . Varighed ca 2 timer inkl. pause.

***

HVAD kan man finde på med ’Bortførelsen fra Seraillet’ – Mozarts tyske syngespil? Historien foregår i Tyrkiet og handler om en rig pasha, der har købt sig nogle europæere. De er blevet fanget af sørøvere. Pashaen er lidt af en hædersmand. Han behandler fangerne nådigt, sætter Pedrillo og hans kæreste på arbejde og anbringer Constance i sit harem – seraillet.
Vi følger fangernes befrielse, da Constances kæreste arriverer og passificerer den mand, der skal holde øje med dem. Osmin, en tamp med krumsabel.
På operaen Undergrunden i Værløse har Anders Ahnfelt-Rønne vendt tingene på hovedet. Vi lever i en tid, hvor flygtninge kommer over havet. Det gør de også her. Bare den modsatte vej. De modtages tilsvarende med en særlig afart af gæstevenskab. Han har gjort pasha-palæ og harem til det nordsjællandske asylcenter Sjælsmark, pashaen til centerleder og de europæiske fanger til flygtninge fra nær og fjern, Ukraine, Spanien, Bangla Desh og – Norge, hvor man måske kan få lyst til at stikke af fra bjergkuller og søge opholdstilladelse på de bøgelyse øer.
Vi tager Ahnfeldt-Rønnes greb som en vittighed, man øjner også hans humanistiske vinkel.

SYNGESPILs art er, at der tales ind imellem der synges, og på Teater Undergrunden har instruktøren broderet frit løs med muntre og skæve, lokale eller blidt politiske, spoken jokes – i en dekoration, hvor scenograf Rikke Juellund digter et asyllejr af grå forhæng og med stiger, der antyder flugt, og pakkasser, der illuderer både flytteri og ligkister på rad og række.
Konflikterne er af elskværdige danske dimensioner, både før og efter fangernes befrielse og forsoningen.
Løjerne suppleres af en musikalsk side, der er ladet med en del krudt og godt humør fra orkestergraven, hvor Ulrik Stærk styrer fra klaveret og får det til at lyde som et helt orkester i samarbejde med et miniensemble af violin, klarinet og cello, glimrende og højt kvalificeret besat, selv om vi naturligvis må mangle hele den berømte tyrkiske musik af slagtøj og blæsere, der hører til en fuldt fungerende ’Bortførelsen’.
Anders Ahnfeldt-Rønne går som altid formmæssigt dristigt til løsning i sine efterhånden mange utraditionelle operaopsætninger i Værløse.
Han kommer også et godt stykke med sangere, der leger med på de sceniske ideer, og som bevæger sig frejdigt i de kringlede mozartske koloraturer. Længst kommer han (tegningen) med den meget professionelle tenor Bo Kristian Jensen som Belmonte, smukt og sympatisk af sted med nordmanden Petter Wulfsberg Moen som Pedrillo, sødt og soubrette-kønt med Charlotte Hjørringgaard Larsen og ambitiøst og lidt hasarderet med sopranen Signe Sneh Schreiber, som har det krævende parti som Constance. Den grumme Osmin er forsonligheden selv i Steffen Bruun med den imponerende bas. Og Tom Jacobsen har fornøjelsen af talerollen som både nådig Selim Basse og uforskammet lejrchef i Sjælsmark.

OPFØRELSEN er et muntert og publikumsvenligt forsøg på at skubbe Mozarts Seraille-bortførelse’ længere ud til scenekanten, end denne syngespil-opera måske behøver. Men heldigvis mærker man ind imellem, hvorfor en komponist som Carl Maria von Weber kaldte ’Bortførelsen’ ”Mozarts billede af ethvert menneskes lykkelige ungdom’.
Dens musik sprutter af ungdommelig friskhed.

gregersDH.dk