FJAS MED BIBELEN
Jonatan Spang og Nørrebro-vennerne på plyndringstogt i Bibelen. Vildt underholdende – ind imellem.
****
Tegner: Claus Seidel
Gud bevare Danmark, siger dronningen. Det er nok godt, hun siger Gud og ikke Allah. Det sidste ville give en smule ballade.
Selvom det er en og samme person. Historisk set.
Det er historien, de har fat i på Nørrebro Teater. Den vi kan læse i ’Bibelen’, bestselleren, der slår J.K. Rowling, Barbara Cartland og Skattehåndbogen – men vist ikke salmebogen.
Vi lever i et land, nogle kalder gudfrygtigt. Der er nu ikke meget, vi frygter i den sammenhæng. Slet ikke at gøre grin med skabelsesberetningen i Det gamle Testamente, og hvad deraf følger i Det Ny Testamente.
Blasfemi? Gud fader bevares. For nu at omskrive dronningens sprogbrug til folkedansk.
6. BUD
Derfor kan de frejdigt tage fat, Jonatan Spang og vennerne på Nørrebro Teater. De propper ikke bomber i hatten på Vorherre eller Jesus. De er ikke krigeriske på den måde. De nøjes med at konstatere, at det 5. af de 10 bud lyder: ’Du må ikke slå ihjel, kun i udlandet’.
Og når de nu er i gang med de bud, så er det 6. – det eneste bud, normaldanskere kan nummeret på – lige til at endevende. Det formuleres sådan: ’Bliv hos din kone – eller din træl.’ Og så er det bare om at komme ned i guldgruben af saftige beretninger i Det gamle Testamente. Når Lot f.eks. i 1. Mosebog er kommet sig over, at hans kone har vendt sig om for at kikke tilbage på Sodomas ødelæggelse og er blevet til en saltstøtte, hvorfor skulle han så ikke ligge glad i med sine to døtre og besvangre dem? ’Tønder-sagen’ har skam fine forbilleder!
I ALLE RETNINGER
Der er nok at gå til for Spang, Rune Klan, deres rappende makkere Blæs Bukki og Tue Track. For ikke at tale om den lille stjert Linda P., som er leveringsdygtig med små kanonsalver af stand up, der ganske vist ikke har en disse med Biblen at gøre, i stedet er rå salver om kvindesag m.m. Men hun er i hvert fald hjertegribende som Eva iført Adams figenblad.
Rune Klan er ubetalelig morsom som Gud og verdens skaber i de indledende manøvrer i 1. akt., og selvfølgelig leveringsdygtig med budskaber fra sit lager af tryllekunster.
Dermed får vi skyts til en forestilling, der uhæmmet bevæger sig i alle tænkelige genrer, rap og rock, stand up om hvad som helst, og sketcher, som er lammende latterliggørelse af f.eks. kristne trossamfund, der kører systematisk cost/benefit forretning på menigheden. Kollekt-bøssen bliver svunget over publikum.
Ved adgangen til Noahs Ark skilles får fra bukke. Og udvælgelsen bliver fulgt op i 2. akts analyse af Matthæus-evangeliets lignelse om, at ”De første skulle blive de sidste” og vice versa. Om arbejderne i vingården, som får lige meget i løn, hvad enten de har knoklet ti eller én time. En spilleregel, lige til at indføre i overenskomstforhandlingerne.
NADVEREN
Sådan er der rigelig at tage af: Nadveren, som hurtigt resulterer i, at ’Dette er mit legeme…etc’ fører til et regulært kannibalistisk gourmet-gnaskeri af Jesu’ parterede legemsdele.
De bogstavelige udlægninger af enkeltheder i Gl. og Ny Testamente er muntre, grinagtige, men selvfølgelig også lige til at hente hjem til discount-pris.
Sjovere er det, når vi bevæger os ud på mere originalt plan som med Spangs betragtninger over den mytedannelse, der knytter sig til geniers tidlige død à la Jesus’, der indtraf i hans 34. år (Efter at han var ’taget på påskeferie i Jerusalem’). Det gælder om at kradse af i tide, inden nedturen starter. Arme Pelle Hvenegaard bruges som eksempel – hvad skal vel kunne overgå hans stjernestatus som drengen i ’Pelle Erobreren’?
Og Spang selv? Han hænger sig i scenens baggrund mellem Jerusalems Ødelæggelser. Hvis det betyder, at Spang mener, at han og teatret nu har kulmineret og han kun ser nedtur foran sig og derfor lige så godt kan tage billetten, så må vi anholde hans lignelse. Vi vil gerne se flere forsøg i skrako-genren, inden han og vennerne lukker ned.
