Barenboim i Tivolis Koncertsal 10.8. 2018

Barenboim slipper ikke blikket fra sine musikere, når han dirigerer. Han skaber magiske øjeblikke

Daniel Barenboim og West-Eastern Divan Orchestra (arkivfoto)

MAGIEN I

BLIKKET OG

TAKTSTOKKEN

Barenboim slipper ikke blikket fra sine musikere, når han dirigerer. Han skaber magiske øjeblikke.

Daniel Barenboim og West-Eastern Divan Orchestra fredag aften i Tivolis Koncertsal med værker af Debussy og Bruckner.

*****

FOR disse unge orkestermusikere må det være en enestående chance at spille under Daniel Barenboim. Det handler selvfølgelig om hele historien omkring hans initiativ med at samle dem i det verdenskendte West-Eastern Divan Orchestra i et forsøg på at skabe menneskeligt sammenhæng og forståelse mellem musikere fra Mellemøsten af forskellig etnisk og national herkomst. Det er det, der tales om.

MEN når vi overværer koncerten i Tivoli på denne aften i Tivolis Koncert, ser vi også klart, hvad Barenboim kan tilføre musikerne rent musikalsk af inspiration og professionel kunnen.

I AFTES dirigerede han først Claude Debussys orkestersuite ’La mer’. Efter pausen Anton Bruckners 9. symfoni.

STORE og svære kompositioner med vidt forskelligt indhold og krav til orkestret. Han dirigerer værkerne uden at have partituret foran sig. Han kender hver detalje i dem og kan rette hele sin opmærksomhed på de enkelte grupper i orkestret, de enkelte solo-passager og de musikere, ansvaret hviler særligt på undervejs. Han har totalt overblik og kan samtidig målrette mod enkelthederne. Hans blik slipper ikke dér, hvor tingene sker, dér hvor musikerne er og skal levere. Bag deres pulte. De er bundet af deres noder, men mærker sekund for sekund, hvordan deres dirigent har sin fulde opmærksomhed rettet mod dem.

I Debussys ’La mer’ for at forme de raffinerede detaljer af impressionistisk farverigdom, der er så væsentlig for at få denne svævende musik til at blive vældige mosaikker af synsindtryk, små bevægelser i træblæsere f.eks., toner og vendinger, som skal afvejes i styrke og karakter op mod f.eks. strygergruppen.

I Bruckners 9. symfoni for at forme kompakte store ryk hos en hel strygergruppe op mod f.eks. messingblæserne i de brucknerske stormløb mod de himmelske porte (han dedikerede såmænd denne sin sidste, ufuldendte symfoni til Gud selv). Bruckner maler med bred pensel. Mobiliseringen af voldsomme kræfter i instrumentgrupperne skal balancere på kanten af de bærbare, ikke overskride den, og det kræver både disciplin og indforståelse mellem dirigent og musikere for at det fungerer.

WEST-EASTERN Divan Orchestra var maksimalt besat med musikere på denne aften i næsten alle instrumentgrupper, der kunne dårlig presses flere musikere ind på koncertsalens tribune – hverken Debussy eller Bruckner ville kunne brokke sig over formatet. Publikum fik oplevelsen af de to værkers spændvidde, og helt specielt af Barenboims magiske tag på sine musikere.

I MORGEN, lørdag formiddag kl. 11 taler Barenboim i Dronningesalen på Den Sorte Diamant om den bærende ide med dette orkester, som er blevet en hjertesag for ham ved siden af de store opgaver, han i øvrigt påtager sig verden rundt. Det handler om musik. Og mere end det: Humanisme.

gregersDH.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Indtast captcha *