Katrine Karlsen i ‘Bang Bang Happy Man’ (foto. Henrik Ohsten Rasmussen)
I LYKKEHJULET
MED
FRIHEDSGUDINDEN
‘Bang Bang Happy Man’ – mildt underholdende, mildt kedelig, mildt forventelig.
Koncept og idé: Katrine Karlsen og Sisse Romme Christensen. Scenografi: Sissel Romme Christensen. Medvirkende: Katrine Karlsen, Daniel Norback og Mads Mouritz (musiker). Produktion: Teater Graense-Loes. Gæstespil på Husets Teater.
’Bang Bang Happy Man’ spiller på Lille Scene i Husets Teater indtil den 25. oktober. Varighed: 1 t 5 min.
**
DER er lykkefjas på loftet i Husets Teater. Kravler man derop ad de stejle trapper, åbner der sig en lille teaterscene, ind imellem i brug til mindre forestillinger, jeg husker f.eks. den fine flygtninge-historie ’Lampedusa’ for et par år siden. Nu sidder man som dengang rundt langs væggene, scenen i midten, nu med en drejeskive. En drejeskive! På Husets Teater! Det har man vist ikke set før. Den er etableret til lejligheden af det gæstespillende Teater Grænseløs, der gerne vil frem i verden og derfor kalder sig Teater Graense-Loes. I dette tilfælde nådesløst i kast med begrebet lykke og lige i masken på den lykke, nogle mener, man kan finde i Amerika.
PÅ drejescenen ligger et sortiment af associationer til det, der defineres som amerikansk. Bunker af alskens ragelse, pakkasser med rekvisitter fra overskudslagre, skidt og kanel, forgyldte sager – og så, viser det sig: to menneskelige væsener, en kvinde og en mand, begge forgyldte, vi tror et øjeblik de er kasserede mannequin-dukker, men frem stiger de i al deres glimmer, han som inkarnation af smart amerikaner-bavian med duft af business, hun som selveste Frihedsgudinden fra indsejlingen til New York, med den gyldne fakkel højt hævet og i fuldt skrud. Der sker til akkompagneret af en sang om lys og smuk himmel og fremtid, sunget af en wild west cowboy iført regelret hat og støvler, guitar i hånd og skyderen ved hoften. Derfra går det løs med realisering af The American Dream. Slagsmålene for overlevelse, overforbrug, overmagt, overskud. Mens scenens lykkehjul drejer, lyset flimrer af glimtene fra videoer og tv-kanaler, selfier, musik og anden lyd. Det hele i sving med større og mindre held og præcision, mens dollarsedlerne daler ned fra loftet, og vi hører historier om f.eks. en prærie, der engang var befolket af hundrede tusinder af bisonokser, og nu er nede på nogle få tusinde, resten udryddet som menneskenes værk i udviklingens navn.
DET er mildt underholdende, mildt kedeligt, mildt forventeligt. Et billede på en ’Happy Man’, der siger ’Bang Bang’. Hvis den kuldsejlede Trump-ballon fra det aflyste Trump-besøg for nylig var steget til vejrs fra drejescenen, havde målet været fuldt. Forestillingen er karakteriseret som en ungdomsforestilling af Teater Graense-Loes.
PÅ Nørrebro Teater går i øjeblikket dramatiseringen af Kafkas ’Amerika’, der handler om de samme påtrængende og pinefulde sider af amerikansk kultur, bagsiden af The American Dream. Samme sigte, men jeg skal vare mig for sammenligninger i øvrigt.
gregersDH.dk
