SANGENE OM DEN GLEMTE KOPPEL

Cecilie Norby og Benjamin Koppel bringer den glemte Anna Koppel tilbage til den musik, der blev hende nægtet

’Anna’s Dollhouse’ CD. Komponist og på saxofon: Benjamin Koppel. Tekster og sang: Cæcilie Norby. Musikere: Kenny Werner (klaver), Peter Erskine (trommer). Johannes Weidenmueller, Jacob Andersen (percussion) og strygere fra DUEN Danish National Youth Ensemble.

*****

DET er drøm. Det er fortælling. Og det er virkelighed, som rykker direkte og kontant. Benjamin Koppel sætter en saxofon-tone an i CD’ens første nummer, der hedder ’Anna’s Dollhouse’. Det er som et blødt åndepust – lidt ligesom en cellotone fra Andreas Brantelid, der netop har forladt mine ører, en fjern, instrumental tone som fra en menneskestemme, venlig og fortrolig, der siger ’hør lige på dette her’. Den sætter sig som et pandebånd, varmt og insisterende. Jeg er ikke så vant til at lytte til Benjamin Koppel og hans saxofon, tilværelsen bringer mig normalt i andre hjørner. Men hvor er det en fornøjelse at gå på jagt med ham, også når han som mellemspil og kommentarer på pladen på skift eller sammen med indspilningens pianist, bassisten og trommeslageren giver sangene mod- og medspil, svinger sin sax i vidtsvævende broderier, rytmiske udbrud eller tankefulde udflugter. Erindringen om enkeltheder i hans far Anders Koppels stort anlagte New York-apoteose ’Mulberry Street Symphony’ banker på – de musikdramatiske inspirationer fra Jacob Riis’ fotos af skæbner i new yorkske gader og baggårde.

NU lytter jeg til ’Anna’s Dollhouse’. Der er noget på spil: Benjamin Koppel vil fortælle en historie. Den handler om en anden Koppel. Som så meget, der kommer fra ham og hans slægtninge af blomstrende musikere – grokraften omkring sangstemmer, klaverer og instrumenter af alle arter er ustyrlig, de spiller og synger eller komponerer i den familie i alle stilarter. Sammen eller hver for sig, Nu handler det om Anna, der engang vel har heddet Koppel til efternavn. En Anna, der selvfølgelig også er – eller var – musiker, konservatorieuddannet pianist. Vi andre har aldrig hørt hende, hun er død for få år siden i en alder af 97 år. Benjamin Koppel har først opdaget og mødt hende i Paris, da hun var meget gammel. Nu har han skrevet en roman om hende – vi venter spændt på at læse den, ikke mindst da Benjamin skriver på sin hjemmeside, at den er fuld af familie- og løgnehistorier, de sidste tager han – skriver han – det fulde ansvar for. Men det lyder jo lovende. Det er som sagt en roman.

NOGET. som vel er rigtigt er, at Anna kom til Danmark på flugt fra jødeforfølgelserne i Polen og Rusland kort efter 1900-årsskiftet. Hun var barn af Benjamins oldefar og søster til klaverprofessoren og komponisten Herman D. Koppel og dennes bror, Det kgl. Kapels bratschist Julius Koppel. Alle i familien var flygtninge – tvunget til at gå planken ud endnu engang under 2. verdenskrig, da flugten gik over Sundet i nattens mulm til Sverige. Herman D. Koppel sad en aften i 1968 hjemme hos mig på Frederiksberg og fortalte om sin og familiens flugt. Som jeg husker det: Fra havnen i Gilleleje. Ubegribelig, sort dramatik. Lige så uhyggelig som mange andre flugtberetninger fra den tyske besættelsestid. Vildt hasarderede nattesejladser skjult på bunden af fiskerbåde i efteråret 1943. Det er dén historie, vi nu får i ’Annas Dollhouse’, Annas sange. Ni sange, som Cæcilie Norby med suveræn musikalsk fornemmelse har skrevet teksterne til og synger med sin klare, intense jazz-intonation og en nøgtern præcision, der får detaljerne til at virke selvfølgelige, selv når indholdet er hårrejsende. Hun har lyttet til Benjamins beretninger om, hvad den gamle dame fortalte ham under hans gentagne besøg hos hende i Paris. Lyttet og fanget både detaljer, overvejelser og baggrundshistorier. Også den jødisk-kulturelle og tragiske urimelighed, der blev pålagt den unge Anna: Hun var efter krigen tvunget af sine forældre til at gifte sig med en jødisk skrædder i Paris – i et liv, der kom til at forhindre hende i at dyrke sit klaverspil og sin musik. Utroligt, hvordan skrædderfaget har præget flugt-generationer inden deres exodus dengang. Skrædderfaget har været tilflugt i århundreder for mange jøder under forfølgelser i Østeuropa. Det var Sam Besekows fortid. Besekow skrev en bog om det: ’Skræderens søn’. At dramatikeren Joseph Stein ikke gjorde sin Spillemand på en Tagryg til skrædder, men mælkemand tager vi med sindsro. Og at Annas franske jøde var skrædder er som det var, men at han spærrede hende vejen til musikken, er en hån mod jødisk musikkultur. Skrædderen får også det glatte lag i en af sangene: ”My fingers destined to play smooth remedying scales/It’s easy for you to tie my hands/You my husband you don’t understand/You are a stranger to the nightingale in me…”

DET er sange, der både står som teenageren Annas betroelser og oplevelser og samtidig hendes ræsonnementer og efterrationaliseringer om krigens vilkår. Benjamin omgærder teksterne med instrumentale kommentarer, der samlet gør de ni sange til en art dramatisk jazz-oratorium. Alt sammen med musikere, som han og Cæcilie Norby har tæt association med på trommer, klaver og bas og strygere. Jeg spoler gang på gang tilbage til enkelte af numrene, genhører ekkoet af den sorte ørns vingesus i ’Black Water’ og de tilbageholdte åndedræt under soldaters eftersøgning på dækket. – Cæcilies ordløse solo ved nummerets slutning bliver hængende. Eller pludselig de fyrværkerispruttende udbrud af musikalske nøgleord – ’A note, a tone, a sound, a move, a third, a forth, a fifth, a chord, one bar, a pause, a beat can change too soon…’ Jubel og desperation, det er musik, der har swingende fat i os i ’Sketches of Life and Death’. Efterfulgt af sangen ’Ghost of Europa’ – gamle verdenskrige, nye krige, erindringer om bombardementer, flugt og drømme, forliste og ukuelige – Cæcilies stemme rammer brædtet med sortsværtet, skarp energi. Vi er med eet i Ukraines Europa.

MUSIKKEN og CD’en bliver præsenteret ved en koncert i den jødiske synagoge i Krystalgade på tirsdag den 7. juni – et logisk sted i betragtning af musikkens og teksternes indhold. Derefter forskellige koncertsteder rundt i landet.

gregersDH.dk