An Education Teater Republique 10.1. 2020

Støvet engelsk humor grillet i 'An Education' på Teater Republique

Mathilde Arcel Fock og Nanna Finding Koppel i ‘An education’ tegn.: Claus Seidel

 

MED MRS HYACINTH HÆNGENDE I RIBBERNE

Støvet engelsk humor grillet i ’An Education’ på Teater Republique

Instruktion og manuskript: Anna Balslev efter roman af Lynn Barber. Scenograf: Karen Gille. Medvirkende: Mathilde Arcel Fock, Nanna Finding Koppel og Marie Dalsgaard. Spiller på Teater Republique. Varighed: 1 t 15 min. u. pause

***

DET er historien om teenage-pigen, der bliver så fascineret af en moden charmetrold, at hun glad og glat lader sig forføre og leger sig med ind i hans smarte tilværelse. Indtil sandheden afslører ham som en banal løgner og fidusmager.

’AN EDUCATION’ er en rigtig engelsk upstairs/downstairs-historie. Om pigen fra lower middle class over for manden fra upper middle class. Filmet i øvrigt i England af Lone Scherfig.

DET klæ’r den historie at blive taget ved vingebenet af den unge instruktør Anna Balslev og bedugget med ironisk distance, en lystspilagtig undertone af blid engelsk humor. Det godt en time lange sceneshow svirrer af let gennemskuelig påtaget alvor, selvom intrigen er så grum som en ugebladsnovelle: Pigen og hendes forældre fra stræbsom underklasse, pigen, der skal passe sin skolegang. Og den fremmede mand, der vifter med lykken, indtil hun i handskerummet i hans bil finder breve fra hans kone.

NÅ, hallo, det er med dén på! Hulk og tårer kan indlægges, hvis man vil dén version. Her vendes tårer til latter.

ANNA BARSLEVs teknik er, at hele den lille fortælling gennemsyres af underfundige regibemærkninger og kommentarer. Fra pigen selv, der bliver spillet med uskyldig snusfornuft og komisk selvforståelse af Nanna Finding Koppel med renvasket pokerface. Fra veninden – spillet af Mathilde Arcel Fock, der indvier både publikum og pigen i handlingens absurditeter under piblende, indforstået latter, og nærmest som om alle er deltagere i et quiz-show med indlagte sange, her Jacques Brel – der er lidt snobberi for det franske hos englændere, der vil op ad rangstigen. Og så er der Marie Dalsgaard, der strejfer rundt med diskrete slagfærdige kommentarer så tørre som svensk knækbrød med en effekt, som var hun en indlagt Jørgen Ryg.

ALT spilles foran, bag og i et forbløffende monument af en ribbe, der antyder både skole, snæversyn og klassesamfund, som man nu vil. Karin Grille er scenografen. Stykket dufter af komikken i ’Fint skal det være’ og Mrs. Hyacinth svævende i ribberne.

GregersDH.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Indtast captcha *