Dansere i Alvin Aileys ‘Revelation’ (Tegning: Claus Seidel)

ROCK-A MY SOUL

Råstyrke og overgiven sort dansecharme i Tivoli på en lun søndag eftermiddag.

Alvin Ailey-balletten danser igen i Tivolis Koncertsal 9., 10., 11., 12. og 13. september

*****

LINET op står de dér i gult og hvidt. Damernes store hatte får det til at ligne noget fra et engelsk Derby anno 1930, men de duver og swinger med kroppen til ’Rock-a my soul’, så vi er såmænd også både i New Orleans, i glovarm sydstat eller til gadefest i New Yorks Harlem. Og publikum i Tivoli er tæt på at både synge og duve med.
Sådan slutter denne søndag eftermiddags Alvin Ailey-ballet med American Dance Theatre – et sus af livsglæde, danseglæde og show. Med ’Revelations’, korpsets  suveræne kendingsnummer, sat sammen såmænd allerede i 1960 af Ailey. En overgiven flot ballet, der suger både trin og optrin ud af fuldtonende spirituals, tommefed gospel, jazz og rock, en halv times vandring gennem sort musik. Koreografisk fra pas de deux’er til fuldt korps.
Det er finalen. Inden da er vi i stærke favntag med ’Polish pieces’, duo’er af en farverigdom og råstyrke, der henter stof fra musik af Henryk Gorecki, lige så muskuløs og pågående som disse muskuløse dansere. Og plakat-farverig som en kufferfuld Arnoldi-frembringelser.
Og allerførst som optakt balletten ’Grace’ – straks en lammende, ekstravagant, sort danserinde i kridhvidt alene, så hende som dynamisk centrum for tolv dansere i skiftevis intime pardannelser og fightende totaler på den nøgne scene-
Ingen dekorationer overhovedet i forestillingen, kun lys, og alt nok. For lemmer, bevægelser og udtryk er det hele hos dette hold af fysisk stjerneudrustede sorte dansere.
Man registrerede i den fyldte sal et helt kontingent af danseelever fra Oure-højskolen på Fyn. De må være rejst dansende hjem. Som vi andre.
gregersDH.dk