Selene Munoz i Østre Gasværk foran DR-symfoniorkestrets cellegruppe (foto: Østre Gasværk)

SELENE OG CELLOERNE

’10 celli spiller flamenco’ sad lige i øjet i Østre Gasværk søndag aften.

*****

ET syn så smukt: Otte cellister med deres instrumenter lejret foran den enorme globus, der er scenografien i Østre Gasværks ’De Tre Musketerer’.
En spot på hver af disse nougatbrune, kostbare celloer. Og så er de spilleklar, de spiller Bach, otte celloer spiller prestosatsen fra ’Italiensk koncert’, den er for cembalo, men nej, nej – her altså for otte celloer.
Og sådan er det hele vejen igennem i dette forbløffende teaterkoncert-arrangement: Celloerne har ordet – op til elleve på en gang, når det går højt! Og alt sammen for at bære flamenco-danseren Selene Munoz og DR-sopranen Klaudia Kidon gennem et prægtigt repertoire på deres gyldne strøg. Og selv holde os i ånde med nummer på nummer.
Mest imponerende i Soo Kyung Hongs solopræstation i Morrisons hyldest til sin læremester Janos Starker.
Hele bundtet af cellister kommer fra DRs symfoniorkester, her sluppet løs på egen hånd for at pakke det ene og det andet ind i deres fælles nougatklang – intet på en blæsende januaraften varmer som celloer in extenso.

MAGNETEN

Det store gasværk var fyldt denne søndag aften, som er en enspænder-hændelse på stedet for nyskabelsen ’10 celli danser flamenco’ – teatret er ellers De Tre Musketerers ugen igennem. Og det er uundgåeligt Selene Munoz, der er magneten – hun har tre store numre i forestillingen: Først danser hun til Piazollas Fuga y misterioso med en koreografi, der fører hende virtuost på grænsen af break dance, så et nummer, der er som en kærlighedserklæring til selve celloen, en sats af en solosuite af Gaspar Cassado, og hun som en flagrende sommerfugl med viften som kærtegn til den ensomme cellospiller. Og sidst Bizets Carmen i dynamisk makkerskab med Klaudia Kidon.
Klaudia Kidon undervejs med en flot aflevering af juvelarien fra ’Faust’ – sandelig her kunne man godt savne fuldt orkester – men yndefuldt bekendtskab skaffede hun os med vokale tryllerier fra brasilianeren Villa-Lobos.
Som afvekslende underholdning var denne søndag aften ubetalelig, så overraskende, så munter, så afvekslende.
Fuldendt i et dansk indslag: Anders Koppels lille underfundige stemning fra en N.Y.-natklub. En perle. Som i øvrigt findes indspillet på en danacord-cd.
’10 celli spiller flamenco’ – kom igen, venner.

gregersDH.dk