SPASSERE PÅ VÆGTEN
4.års skuespileleverne ved Statens Teaterskole spiller løs for fuld kraft i deres teaterversion af Lars von Triers ’Idioterne’. Men afslører kun delvis talenternes muligheder.
Spiller på Skuespilhusets Lille Scene indtil 23. oktober
***
DET er let at forstå, hvorfor de afgangsskuespilstuderende har valgt at præsentere sig med Triers ’Idioterne’. De kunne have nøjedes med at sige ordet ’afgangsskuespilstuderende’ på skift på Skuespilhusets lille scene. Så havde vi fået en prøve på deres talefærdigheder. Nu står det bare som et ord i programmet. Tak for det.
Men de har selvfølgelig valgt ’Idioterne’, fordi det giver dem mulighed for at rulle sig ud, te sig efter alle vanviddets regler, som sinker, som spassere, som gale – spille normale ind imellem, bringe sig selv i de situationer, hvor vanvid og normalitet krydser hinanden, og hvor usikkerheden skal stikke næsen frem, konkret hos publikum, hos spillerne som prøve på deres teknik og kunnen.
Men det er alligevel et lidt smart valg.
Ved afgangsforestillingerne er valget af forestilling som regel foretaget ud fra en vurdering af, dels hvor forskelligt de nye, kommende skuespillere vil kunne komme til at placere sig i teaterlandskabet som typer, dels hvor mange forskellige strenge, de har at spille på enkeltvis. I andre 4.års præsentationer har der været lagt vægt på f.eks. om folk kunne synge, spille et instrument, udmærke sig med særlige stemmetyper eller fysisk kunnen.
DE OTTE
Dér er de otte, vi ser på scenen i ’Idioterne’, relativt tæt på hinanden i udtryk. Som historien nu er skruet sammen.
Jo, da – der er den voldsomme førerhund i ’idiot’-galeeksperimentet Kristoffer, spillet med meget punch af Patrick Baurichter, den lidt tilbagholdende Josephine, spillet af Rikke Eberhardt Knudsen, den teenageagtige hidsigprop Katrine, spillet af Natalie Wolfsberg Madueno, de to legesyge galninge Manuel og Jeppe, Niklas Kristoffer Bentzen og Simon Davide Sears.
Der er den småborgerlige Axel, som har det svært med eksperimentet, spillet af Simon Mathew. Ligesom den lidt snusfornuftige Susanne, Amalie Lindegaards rolle.
Og der er den egentlige outsider Silke Biranell, hovedpersonen Karen, som på teatret har fået rollen som en publikummer på 1. række, der hales ind i spillet og fortumlet nægter at være med til at gøre nar ad spassere og handicappede, men efterhånden turnes på med fatale konsekvenser. På filmen var hun gæst i den restaurant, som ’spasserne’ invaderede.
LÆNGE
I denne kondenserede version af ’Idioterne’ er spillet længe koncentreret omkring ’idioternes’ forsøg på at trænge igennem Karens skjold af desorientering og modvilje, og hendes gradvise forvandlinger.
Silke Biranell har godt fat i de ambivalente forsøg på at spille med. Men Maria Kjærgaard-Sunesen, som både står for manuskript og instruktion, venter længe med at bringe Karen og tosse-spillerne frem til den egentlige konfrontation, hvor den dramatiske baggrund for Karens reaktioner bliver afsløret. Klogt sikkert. Men alligevel for længe. Men ok – også hun er et talent på vej. Første gang demonstreret ved afgangsforestillingen ‘Sans’ for to år siden.
gregersDH.dk