EN SANG FOR DE FATTIGE

 
Begavede klovnerier på Bådteatret med politisk brod og absurde påfund.

***

NYHAVNS Bådteater i 40 grader. Vi tager det i stiv arm og våd skjorte, synker ned i bådens dyb og ser de fire spillere starte med et show-nummer, som skulle de konkurrere med Wallmanns Saloner. Eller rettere: En parodi, der ligner en venlig hilsen.
Så hvor skal vi hen, du? Vi skal på en skør og hurtig rundtur i det danske velfærdssamfund, det samfund, der har det så godt, men alligevel er i tvivl om det har det godt nok. Og i hvert fald slår kors for sig og synes, der er synd for alle fattige, ikke mindst dem i ulandene, så dem synger vi en sang for, og vi mener det. Sådan da. 
De fire skuespillere Rosa Sand Michelsen, Nanna Schaumburg-Müller, Mikkel Trier Rygaard og Anders Budde Christensen kalder deres spøjse kabaret ’Fattisch’. Fed, fedladen, fedt. Det er kommet et c med, så det ser ud som et jiddisch ord. Det har vist ikke nogen speciel mening.

SLAPSTICK

En stribe hurtige numre, selvfabrikeret, skarpe og mindre skarpe imellem hinanden, og alle ført frem i en hurtig, selvironisk slapstickfacon. Vi er på kanten af skolekomedie i et par af dem, men tager det med, for stilen er hæmningsløst tilsat glad vanvid. Instruktøren Stine Schrøder Jensen bærer al sin sans for – og viden om – klovnekunstens mimiske effekt og timing med sig fra alt det, vi har set hende selv i – den prisbelønnede ’August’ og senest Bornholmer Revyen. Men det kommer mere til: Den politiske snert.
I et nummer – nok forestillingens bedste og skarpeste – er Rosa Sand Michelsen en blåøjet dansk turist, der er på tur i Indien og undervejs fortæller den lokale hr. et eller andet om dagpengeregler, arbejdsanvisning og andet godt fra havet i det danske samfund, svært, når man er arbejdsløs, men at man selvfølgelig ikke vil tage job i Jylland. Anders Budde Christensen er fuld af forståelse, og der er da job nok, hun kan få i hans land. Alt udvikles, stilfærdigt og komisk til et henrivende kultursammenstød.
Skåret ud i pap senere i forestillingen af en følt og medfølende lille sang om de arme børnearbejdere i U-landene. En yndefuld og ondskabsfuld udhængning af dansk hykleri.

ABSURDITETER

Ellers kæder af barokke absurditeter: Manden, der drømmer, at han er en Robin Hood, der samler bueskytter i skoven for at angribe de rige. Sangstjernen, der optræder til fordel for de sultende. En parodi på Anders Fogh, ’den fødte optimist’. Men også parodi på skuespiller-undervisning i Shakespeare-stil. De henter noget med sig, disse unge spillere, fra deres skoler, de tre af dem her er fra teaterskolen i Odense. 
’Fattisch’ er fuld af talent og peger med videreudvikling af en kabaretgenre, der kombinerer klovneri, absurditet og begavet ironi.

GregersDH.dk