Jesper Hyldegard, Dejan Cukic og Benjamin Boe Rasmussen i ‘Konvolutten’ (Tegning: Claus Seidel)

BERLUSCONIS KØDGRYDE

Husets Teater er tilbage i Fiol Teatrets Dario Fo-tid med den nye italienske farce ’Konvolutten’

Spiller indtil 10. december

***

VERBALT splatterteater! Firkantet som en Ford T.
Og hurtigt overstået. En god time på Husets Teater, og vi er belært om to ting: At italiensk teater holder det politiske teater i live – det teater, Dario Fo hævede til virtuositet på grundlag af commedia del’arte-traditionerne. Og så, at spillereglerne i det italienske samfund er så liberale, at et stykke som Spiro Scimones ’Konvolutten’ (La busta) kan opføres frit, selvom det er blodig satire over Italiens korruption og politiske forhold.
’Konvolutten’ ville være blevet forbudt i Mussolinis Italien. Men Berlusconis Italien er et EU-land, hvor slagfærdigheden er i live også officielt, uanset hvor mange kneb Berlusconi-styret benytter for at tæmme kulturlivet.
’Konvolutten’ har kafkaske toner, men mangler Kafkas undertoner – stykket handler om brutal undertrykkelse og magtanvendelse – hovedpersonen er som ’Processen’s Josef K en pæn og stilfærdig mand, han er navnløs, kommer bare på et offentligt kontor med en kuvert, han har fået anonymt, en kuvert, han ikke tør åbne uden tilladelse.
Han spørger efter præsidenten, møder kun sekretæren og en kok – den første Dejan Cukic med smørret venlighed og knippel i skuffen, den anden Benjamin Bo Rasmussen med kødgryden klar til det ene og det andet og en brutalitet så slimet som sekretærens.

TEGNESERIE-FORMAT

Intet er stukket under stolen for os, kun for den pæne og høflige unge mand med kuverten – Mads Wille i hvid skjorte og brunt habit og uskylden malet i ansigtet.
Vi andre, tilskuerne, ved fra starten, hvor vi skal hen: Personerne i denne farce er tegnet så enkelt som figurerne på Tivolis Pantomimeteater, selvom vi sandelig her er i en anden verden. Skurkene har tegneserie-format, og skulle nogen endnu efter de første sekunder være i tvivl, så skingrer torturskrigene fra baglokalet.
Det er rå farce hele vejen igennem – mest råt for Jesper Hyldegaard, som har fået hundesparket ind i et skab og kun kommer frem til nye spark. Det er en komedie joke, at han til sidst agerer præsident – vi tror på det så lidt som vi tror på noget som helst andet en hensigten med stykket: Grin, terror-gys og politisk raseri. En halv stjerne ekstra burde gå til Hyldegaard for at danse ballet.
Simon K. Borberg – instruktør med god fornemmelse for mediterran brutalitet – har iscenesat, og Edward Lloyd Pierce har med enkle midler genskabt helvedes forgård.
Den fulde tekst til ’Konvolutten’ sælges i teatret for 20. kr. Glimrende idé. Men læsning ville være nemmere, hvis man valgte sort i stedet for rød sats.

GregersDH.dk