Nogle ord ved Bente Hansens død.
Bente Hansens digtsamling ‘Kommer til live’ udkom på forlaget Rosinante i 1993. Vi gengiver sidst i artiklen et digt, hun skrev om lyset en 1. maj-morgen.
BENTE HANSEN –
DEN SMITTENDE
LIVSKRAFT
SMILET. Latteren, der var som yndefulde vulkanudbrud. Hun kunne fylde en ’Her er dit liv’-udsendelse med sin smittende livskraft. Det gjorde hun i 1985. Hun var blevet kidnappet om formiddagen under et foredrag hun skulle holde i Göteborg. Hendes reaktion, da jeg som ’lydmand’ rettede på hendes mikrofon hen over skuldrende på hende, var et muntert, irritabelt gisp over denne ’svenske’ lydtekniker, der var længe om at få mikrofonen på plads.
GISPET blev afløst af glad og forvirret latter, da hun på sekunder oplevede det, hun vidste præcis, hvad handlede om. Bente havde nogle år tidligere selv været knyttet til ’Her er dit liv’-redaktionen – havde bl.a. forberedt og tilrettelagt et ’Her er dit liv’-program med den danske Indien-missionær Lis Madsen. Bente rejste med DR-filmholdet dybt ind i et junglevarmt midt-Indien og fik optagelser af missionærens arbejde – til brug for det senere direkte tv-program i studiet. Smilet, den glade latter og erkendelse af meningen med, hvad hun medvirkede i, fulgte hende gennem alt, hvad hun foretog sig. Det ’Her er dit liv’-program, hun til sin forbløffelse selv blev hovedperson i, blev lyst op af hendes beretninger om det, som havde betydet så meget gennem hendes unge liv – kvindesagen, den venstreorienterede slagmark, hendes kamphumør var som en Jeanne d’Arc’s – man var med hende eller ikke med hende. Da hun forærede mig sin bog ’Dengang i 60’erne’, skrev hun foran: ’Til Gregers – om en tid, der (næsten) gik din næse forbi?…’ Den béd! Nej, jeg gik ikke atommarch i sne og regn. Jeg skrev om tolvtonemusik. Og det blev til mange diskussioner, hidsige, alvorlige, men altid forløst i forsonende latter.
BENTE var alt, hvad du kan forbinde med social fremfærd og samvittighed og grundlæggende med en dyb glæde ved livet og et ordentligt forhold til sine medmennesker. Ikke altid en livret for gamle kampfæller. Hendes chefredaktør-tid på Information blev kort og dramatisk – rigdommen på elskelighed var ikke altfavnende. Jeg spekulerer af og til på, hvilken indflydelse mødet med den karismatiske missionær Lis Madsen kan have haft på hendes udvikling siden dengang. Bente har tilbragt mange år som medlem af menighedsrådet ved Københavns domkirke. På vores væg hænger et meget smukt ikonmaleri af ærkeenglen Mikael, som Bente malede for nogle år siden og forærede os ved fruens fødselsdag. På reolen står hendes fine udgave og analyse af salmen ’Det kimer nu til julefest’. Bente kredsede i sine mange livsfaser altid om historiens og troens mangfoldighed.
Så meget hun kunne hente sin livserfaring fra! Hun studerede og skrev mag.art.-afhandling om ’Den marxistiske litteraturkritik’ uden at hun snakkede os sønder og sammen om dét, til gengæld gerne om sine rejser med arkæologer til Tyrkiet og Grækenland. Hun tjente til sine egne studier ved at være model for billedhuggere – uforglemmelig, når vi ellers er opmærksom på det! – som den liggende kvinde, der bliver dissekeret af den verdensberømte anatom Steno på Eickhoffs monument foran Medicinsk-historisk Bibliotek i anlægget på hjørnet af Nørre Allé og Tagensvej. Hun er stenmodel i det jyske som Egtvedpigen. Hun er – hun var – så meget.
OGSÅ savnet. Hvor hun end befinder sig. I digtsamlingen ’Kommer til live’ skrev hun om lyset den første morgen i maj:
Tidlige fuglestemmer
trodser mørket
modige små
stoler på følgeskab
af lyset denne lovende
første morgen i maj
Hvorfor bekymre sig
over sporene
af altings forsvinden når
alting kommer igen
Uåbnede døre venter
gamle klaprer på hængslerne
vi samler mod
foran næste dør
strænger hørelsen an
er der fuglestemmer
hvorfor bekymre sig
letheden hviler som silke
i lyset bag døren
