Thomas Corneliussen i ‘Historien om alt’ (Foto: Teater Flyvende Grise)
TRÆK VEJRET, MAND
Komisk, rørende, og yderst virtuost. Det er Thomas Corneliussens ’Historien om alt’ på Teater Grob. Et gæstespil med Teater Flyvende Grise og Jomfru Ane Teatret.
*****
Hvor mange kalorier brænder en skuespiller af på en times sceneoptræden?
Det må en idrætslæge kunne sige noget om.
Måleinstrumenterne vil i hvert få nålen op i det røde felt, når det handler om Thomas Corneliussen. Hans show på Teater Grob henne i det gamle teater på Nørrebrogade er en tour de force.
Manden må være i super fysisk form. Med scenen som legeplads forcerer han vægge, springer over borde, gennempløjer gulvet som en sneplov og foretager stunts i Lasse Spang Olsen-format. Snakker som et vandfald. Og glatter så på det noble jakkesæt og taler dæmpet og kultiveret videre, som om dét at være forpustet var noget, han kun har hørt om.
Trække vejret? Selvfølgelig. Men hvorfor overdrive?
FRA VUGGE TIL GRAV
Og hva’ så? Hvad handler dét om? Vi er jo ikke bare i et fitness center. Corneliussen giver en teaterforestilling. Og den er dybt fascinerende.
Den hedder ’Historien om alt’, en flimrende og lynhurtig fortælling om et liv fra vugge til grav, linet op som et utal af korte scener, hvor Corneliussen mere eller mindre kronologisk spurter elegant, men sandelig også dramatisk, gennem tiden på samme måde som Benny Andersen gør det – endnu kortere – i digtet ’Tiden’.
Den verbale og fysiske akrobatik er imponerende.
De lynhurtige omstillinger, stemme og tonefald, der skifter, som ved tryk på en tangent – hele tiden holdt på plads af en mimik, der med et strejf af ironi kommenterer handlinger og personer, der undervejs indgår i fortællingen: Corneliussen som sin egen far, Som sit nyfødte barn. Som dobbeltgængeren, en dukke, der hænger med næbbet i et hjørne af scenen. Som lægen, der opererer ham – for galt går det, og den historie får vi både sin indledning og finale: Et chokerende brag og dér ligger han, kørt ned efter at have vinket til ungerne. Bang: Færdig.
SKRIFTEN PÅ VÆGGEN
Det er manden selv. Men som performance uløselig bundet sammen med et utal af lydeffekter og et billedshow, der med kameraer, videoprojektioner, overhead og tv-monitor, spejler, gengiver, spiller op til og sammen med Corneliussen.
Skriften på væggen fortæller løbende årstal, og anfører links. De mulige associationer til livshistorien – historien om…alt. Alt, hvad der er banalt i et livsforløb. Alt, hvad der også er rørende, konfliktfyldt eller idiotisk.
Corneliussen har selv bygget hele historien op sammen med instruktøren Tue Biering. Og komponisterne Maja Romm og Mark Solborg fortjener at bliver nævnt. Ligesom scenografen Nicolaj Spangaa, lydteknikeren Janus Jensen, og lysdesigneren Andreas Buhl.
Det er totalmekanik, når en forestilling som denne skal strikkes sammen.
Og for at vende tilbage til fysikken: Programmet til forestillingen er bygget op som et alfabetisk katalog. Sidste bogstav Å har en leksikal definition af ordet ’åndedræt’, med forskellige eksempler på anvendelsen af det. Vi tilføjer et forslag: ’Ukendt problem for Corneliussen. Det er der bare.’
