Lars Ulrik Mortensen og Concerto Copenhagen (foto: Helge Hansen)
OPERAER FRA BACH?
– DET VAR TÆT PÅ
’Bachs ukendte kammeroperaer’. Koncert i Garnisons Kirke med Concerto Copenhagen. Dirigent: Lars Ulrik Mortensen. Solister: Eline Soelmark (sopran), Jakob Bloch Jespersen (basbaryton) og Gerald Geerink (tenor), Gentages i morgen aften, tirsdag, i Mantziusgården i Birkerød.
*****
DET er da meget tænkeligt. At Bach – Johann Sebastian – kun være blevet en stor operakomponist. Ligesom han blev en stor så-meget-andet-komponist. Suiter, messer, kantater, værker for alskens soloinstrumenter. En uophørlig strøm af musik, men altså ikke operaer.
EN koncert, som eliteensemblet Concerto Copenhagen turnerer med i øjeblikket, fortæller os, hvor snublende nær han var. Det var en tilfældighed, at der aldrig kom operaer fra Bachs hånd. Han skrev orkestermusik, der hvor det var dét, men havde brug for – ved de fyrstehoffer, der ansatte ham. Kirkemusik dér, hvor han sad ved orglet. Operaer var der ingen, der bad ham om.
MEN koncerten, vi hørte i aftes i Trinitatis Kirke, strejfer, hvor tæt Bach var ved opera. Der er dramatik i masser af hans musik f.eks. i hans talløse kantater. Vi hørte en enkelt af dem: Nr. 57 ’Selig ist der Mann’, som er en ordveksling mellem Jesus og en menneskesjæl. Sjælen, sunget af den unge sopran Eline Soelmark ved denne lejlighed – hun søger trøst for alskens trængsler. Over for hende Jesus, sunget af den modne baryton Jacob Bloch Jespersen – han ordner det hele: ”Jeg kan slå den fjende, du stedse klager over!” Det er en dramatisk dialog, fyldt af pietismens glød og stærke vendinger og musikalsk en heftig, vokal situation mellem de to. Skal vi tale genre, så er det opera seria. Men Bach går ikke af vejen for opera buffa, den komiske genre. Vi hørte nemlig også hans berømte kaffekantate, hvor en far skælder sin datter ud for at drikke for meget kaffe. Igen de to sangere, Jacob Bloch Jespersen, vred og gemytlig på én gang, en bedsteborger med seler og opsmøgede ærmer, der siger, hun ikke skal stå og kikke efter drengene ved vinduet og den slags, for så tager han kaffen fra hende. Historien er digtet direkte ud af noget aktuelt: En kaffegrosserer i Leipzig havde gjort folk kulrede af kaffelyst. Han var blevet så rig på geschæften, at han mange gange hyrede Bach til at skrive musik til koncert-arrangementer.
DET er morsomme, kontante eksempler på Bachs musikdramatiske idérigdom – den som også fylder hans musik i øvrigt i alle hjørner – hørt ved denne koncert fortolket med det herligste overskud af Lars Ulrik Mortensen og hans Concerto Copenhagen-musikere i orkesterværker som orkestersuiten i h-mol, suiten med de yndefuldeste dansesatser, den sidste – ’Badinerie’, der kan bringe et helt hold børnehavebørn i hvirvel over dansegulvet.
MEN også andre steder skulle vi. Som i koncertens ekstranummer, strygesuiten ’Air’, hvis indledende, verdensberømte D-dur-tema blev spillet med en så sorgtung skønhed, at der denne aften blev meget, meget stille i Garnisons Kirke.
gregersDH.dk
