Philippa Cold, David Kragh Danving og John Olsen i ‘Den kongelige gæst’ (tegn.: Claus Seidel)

DEN KONGELIGE FORFØRER

Hakon Børresens lille genistreg, operaen ’Den kongelige gæst’ på Arbejdermuseet

Komponist: Hakon Børresen. Libretto: Svend Leopold efter en Henrik Pontoppidan-novelle. Scenografi: Guido Paevatalu. Instruktion: Ida Fogh Kiberg. Medvirkende: David Kragh Danving, John Olsen, Philippa Cold, Ditte Errboe og Julie MeeRa Albertsen. Kapelmester Leif Greibe.

’Den kongelige gæst’ spillet i Arbejdermuseet under CPH Opera Festival den 7. og 8. august.

****

SÅ enkelt og oplagt: Hakon Børresens lille opera ’Den kongelige gæst’ som programpunkt på CPH Opera Festival. Og Arbejdermuseets er et sted, der før ved festivalen har været brugt til musikdramatik – vi husker forestillingen om Alma Mahler i forrige sæson.

IKKE mange kender ’Den kongelige gæst’. Den er indspillet på CD for en del år siden i en opførelse fra Odense – Tina Kiberg, Stig Fogh Andersen og Guido Paevatalu sang de tre hovedroller, og det har den pointe i Arbejdermuseet, at Kiberg og Stig Foghs datter Ida debuterer som instruktør af opsætningen, og Guido Paevatalu er dens scenograf. Ellers er det ikke så mærkeligt, at kun få kender operaen. Den gik sidste gang på Det Kgl. Teater i 1964 efter at have været spillet ikke mindre end 134 gange på Det Kgl., beundret for sin romantiske mystik og charme. I 1934 tilmed afskedsforestilling for kammersangeren Poul Wiedemann, der udmærkede sig ved at have sunget rollen som dr. Høyer i samtlige opførelser siden urpremieren i 1919! Rollen var simpelt hen blevet Wiedemanns.

DEN noble komponist Hakon Børresen komponerede operaen på basis af en lille novelle af Henrik Pontoppidan. Den handler om ægteparret Høyer, der planlægger et lille fastelavsparty i deres hjem, men det bliver af en eller anden grund aflyst. Til gengæld får ægteparret pludselig uventet besøg af en fremmed, en mystisk, distingveret herre, der ankommer i karet gennem vinterlandskabet, beder om at være anonym, bliver undrende, men godt modtaget, inviterer sig selv på middag, pakker kjole og hvidt, champagne og guf ud af kufferten, og så får ægteparret alligevel fest – om end med et sært og tvetydigt forløb. Den fremmede, der kalder sig ’Kong Karneval’ lægger utilsløret an på fruen, hun er forbløffet, men modtagelig for den fremmedes hyldest til Gud Eros, mens hendes mand surmuler og drikker sig skæv under middagen. Men pludselig er den fremmede ude af døren igen, og fruen og hendes mand sidder fortumlet tilbage.

DE tre roller spillet med herlige stemmeudfoldelse af sopranen Philippa Cold, den dramatiske tenor-baryton John Olsen og barytonen David Kragh Danving. Den lille fabel emmer af romantisk duftende mystik, og Guido Paevatalu omgiver situationen med først dekorativ, småborgerlig hygge, som han derefter får snurret rundt til 1920’er-eleganse med vældige væg-udskiftninger i Modigliani-stil med erotiske motiver.

OPERAEN er skrevet af Børresen til fuldt orkester, i Arbejdermuseet styrer Leif Greibe fra klaveret eén mini-kammergruppe af klarinet, violin, horn og cello. Fint og ok, men rimelig tyndt i forhold til de tre sangeres store og velklingende stemmeudfoldelse.

’DEN KONGELIGE GÆST’ lever på sin spinkle magi og de velskrevne solospartier. Den oprindelige inspiration sagde Børresen selv han fik, da Henrik Pontoppidan gav ham ideen, som var undfanget af ham under begravelsen af digteren Holger Drachmann – Drachmann efterlod sig et ry som overdådig, elegant charmeur og kvindebedårer, der godt kunne konverteres til – en kongelig gæst. Og mon Børresen kan have haft den unge Christian X i hovedet som den kongelige gæst? Børresen og Christian var privat bekendte.

DEN ’ukendte’ Børresen kan man i øvrigt læse en velskrevet biografi om, skrevet for nyligt af dirigenten Niels Borksand.

gregersDH.dk