Rosalinde Mynster på Teatret ved Sorte Hest (tegn.: Claus Seidel)
SCENENS
MAGISKE
ENSOMHED
Eksotiske blomster skyder op af scenegulvet i Rosalinde Mynsters poetiske monolog
Tekster: Edith Södergran oversat fra svensk. Instruktion: Charlotte Munksø. Scenografi: Mona Møller Schmidt. Musik og lyd: Henriette Groth. På scenen: Rosalinde Mynster.
’Landet som ikke er’ går på Teatret ved Sorte Hest indtil 6. oktober. Varighed: En time og ti minutter u. pause.
****
DETTE forunderlige, eksotiske danske teaterliv! Mærkelige blomster skyder op gennem scenegulvenes sprækker. På teatret med navnet Sorte Hest står Rosalinde Mynster så hvid som det hvideste, og ser på os med et lille smil, venter lidt, åbner munden og taler så om træers stammer, luft, der sitrer, himle, der åbner sig, stjerner, der tindrer i natten, mennesker, der er langt borte, om længsler og vrede. Musikken svøber sig omkring hende fra Henriette Groth og hendes strenge, Rosalinde synger tekster om savn og breve, der ikke bliver besvaret, hendes stemme er som blide strøg eller krasse kaktus, hun gemmer sig bag de hvide forhæng langs scenevæggene, taler gennem dem, river dem ned, svøber sig i dem, en søgende vandring omkring. Hvem er hun og hvad fortæller hun? Jeg kender kun den finsk-svenske digter Edith Sødergran af navn, læser om hende i toget på vej hjem – forstår, hun døde meget ung, levede et liv på grænsen mellem Finland og Rusland på 1. verdenskrigs tid, talte russisk, men skrev på sit finsk-svenske – men dér står hun altså i Rosalindes krop og vi følger hendes liv i breve og vers, hendes ord kravler tæt ind på os. Båret af lys og lyd, der følger hver bevægelse, hvert ord som kærlighedserklæringer. Hvor fjernt og hvor nærværende. Denne Edith Södergran så fjern og nærværende som den Anna Sophie Hedvig, vi aftenen før så stå i sin sorte ensomhed i Kjeld Abells stykke på Odense Teater, ubegribelig forladt af alle, forladt og overladt til sin skæbne.
JEG kalder dansk teater eksotisk. Det lever og overlever af skuespillere, iscenesættere, musikere, der griber fat om sjældne blomster og sære idéer, får dem til at vokse op gennem de mørnede scenegulve og folde sig ud.
gregersDH.dk
