DE HÆNGENDE HAVER
Pianist og mezzosopran i fornem beherskelse af Schönberg- og Janacek-værker i Christianskirken
*****
EKSKLUSIVT? Ja bevar mig vel. Pianisten Julie Andkjær Olsen og mezzosopranen Trine Bastrup Møller bygger en times koncert op omkring Arnold Schönbergs ’Das Buch der hängenden Gärten’. En sangcyklus af nærmest mytologisk renommé, kommet til verden i grænselandet mellem senromantisk symbolisme og atonalitet i årene umiddelbart før første verdenskrig.
År hvor eksotisk fordybelse og jagende ekspressionisme støder sammen med alle de kommende ismer, den gryende modernisme, konstruktivismen, de sindssvage politiske ismer – alt det, der endevendte verden, da krigen havde raset ud.
Nu kan man se tilbage på de tider. Ånde mørkt og glødende med de års sære størrelse. Med Oscar Wilde, Herman Bang, Stefan George – og så Schönberg og et værk som hans og Georges ’De hængende haver’.
UNDERGANG
Såh… ’eksklusivt’? Jo. Men som de stod der de to unge kunstnere på ’scenen’ i Christianskirken på Christianshaven – ’scenen’ må vi kalde det, for Vorherre har intet andet sted i byen åbnet et sådant teater. Teater for sit eget show og budskab. For barokkens teatralske festglæde. Og så altså som her for den nærmest hedenske natur- og seksualmystik, der emmer ud af Schönbergs atonale iscenesættelse af digteren Stefan Georges tungt parfumerede poetiske skildring af to menneskers møde i Babylons hængende haver. Deres eksotiske, erotiske og umulige møde. Og hurtige undergang. Kærlighedens og havens. Klimaks og død.
Såh altså…som de stod der, var det en totalt afbalanceret, næsten køligt gennemført fortolkning, det ene øjeblik som en fjern henånden af nattestemning, det andet som dissekerende tilnærmelse til tekstens subtile stemninger og billeder, og intense, undertrykte drama.
JANACEK
Hvad kan vi komme i nærheden af til sammenligning? Måske filtret af distanceret seksualitet i Debussys opera ’Pelleas og Melisande’?
Suppleret og løftet momentvis ind i en lidt anden og mere luftig naturmystik med den klaversuite af tjekken Leos Janacek, som Julie Andkjær Olsen havde indlagt som dvælende mellemstykker og kommentarer mellem scenerne i ’De hængende haver’.
Skrevet af Janacek næsten samtidig, som Schönberg skrev ’haverne’ – årene er 1910 og 1912. Men med Janacek som den spontane og legesyge, med sin musikalske hægter i folkemusikken, og minsandten om ikke russerne trænger sig på – både Tjaikovskij og Rachmaninov spænder ben ind imellem. Nej: Lægger skuldre til.
PROFESSIONELT
Der var ikke bare en professionel overlegenhed over disse to kunstneres fremfærd. Der var også en kunstnerisk integritet og moden naturlighed i deres fortolkning af disse vanskelige værker – egenskaber, som ophævede fornemmelsen af netop vanskelighed, og gjorde opførelsen til selvfølgelighed.
Trine Bastrups tekst så formfuldendt og udtryksfuldt integreret i hendes meget differentierede vokale tonedannelse, stemmens mørke fylde lige klangligt velfungerende, hvor meget og hver lidt hun følte det nødvendigt at bruge styrkegraderne.
Og Julie Andkjærs spil – både i Schönberg og Janacek levende og nuanceret, og totalt befriet for manérer og overflødigheder.
Må vi have lov at se frem til den sceniske version af koncerten, der er planlagt på Københavns Musikteater i juli 2010.
