Scenografien i 4. akt af ‘La Bohème’ på Operaen. (foto: Miklos Szabo)

VELKOMMEN

PÅ

TAGET

‘Opera2Go’ og ‘Dance2Go’ er Den kgl. Operas og Den kgl. Ballets forsøg på at nærme sig publikum på en ny måde.

Opera2Go baseret på Puccinis ’La Boheme’. Iscenesættelse: Elisabeth Linton. Scenograf: Astrid Lynge Ottosen. Dirigent: Robert Houssart. Solister: Gert Henning-Jensen, Yana Kleyn, Palle Knudsen, Sofie Elkjær Jensen, Leif Jone Ølberg og Henning von Schuman. Det Kgl. Kapel.  

‘OPERA2Go’ spilles på Operaen forskellige datoer fremover. ‘Dance2Go’ på Kgl. Teaters Gamle Scene. Se Det Kgl. Teaters hjemmeside.

****

ET frisk initiativ: Opera2Go kalder de det. Ideen er hentet fra balletten (Den kgl.), hvor Danse2Go er blevet en måde at omgås kunstarten på.
Lidt pædagogisk – se og hør her, hvad det er, vi går og laver på Det Kgl.
Der er ikke noget mystisk ved det. Introduktioner, foromtaler og programmateriale har hørt til opførelserne længe. Små foredrag f.eks. inden forestillingerne i Skuespilhuset eller i Operaen.
Men Opera2Go kommer til som en ny facon. Anderledes grebet an på Operaen end de gør ved balletten, ser det ud til, hvis man sammenligner metoden, som vi har set den i anvendelse det sidste par dage.
Balletten præsenterede onsdag aften på Gamle Scene tre balletter med små filmoptagelser, hvor Nikolaj Hübbe og Anne Marie Vessel introducerede værkerne, og vi desuden så korte interviews med nogle af de unge dansere og koreografer, som lidt generte, men levende og charmerende fortalte om deres måde at gribe rollerne an på.
Hvorefter vi så balletterne i deres helhed: Det klassiske nøgleværk ’Konservatoriet’, så en forførende moderne ballet af Jerome Robbins og til sidst et helt nyt stort værk af Oliver Starpov, ”Beginning and Ending’.

Heather Dunn og Sebastian Haynes i ‘Beginning and Ending’ i forestillingen ‘Danse2Go’ på Gamle Scene (tegning Claus Seidel)

OP PÅ TAGET

Tirsdag aften tog Operaen traditionelt, men oplagt fat med en enkelt akt af ’La Bohème’ fra den aktuelle opsætning, som havde premiere i november, og som sælger fulde huse i denne sæson. Akten var den 4., hvor de fire kunstnerspirer – poeten Rodolphe, maleren Marcello, musikeren Schaunard og filosoffen Celine, fjoller rundt på taget over deres loftshybel, indtil Musette kommer slæbende op af trappen med Mimí, der er syg og efter tyve minutter dør mellem hænderne på dem.
En god halv times hjerteskærende slutning på en opera, de fleste kender, som enhver kan følge med i, og hvis musik er Puccinis mest geniale tåreperser.
Først får publikum mulighed for at vandre lidt rundt oppe på scenen, føle på materialerne, det parisiske tag er lavet af, og kikke ud i tilskuerrummer, hvor de skal sidde om et øjeblik, og ned i den store orkestergrav, hvor enkelte af musikerne allerede sidder der for at føle deres instrumenter på tænderne, og hvor dirigenten Robert Houssart pusler på podiet for at få orden i sine noder.
Så er man på plads, og der bliver taget fat på en prøve på 4.akten – faktisk den akt, der scenografisk er den mest vellykkede i opsætningen. Ideen med at lade de uregerlige bohemer kravle op og hygge sig med udsigt over Paris’ tage, er godt fundet på af scenografen Astrid Lynge Ottesen, selvom det er et lidt giftigt anslag med den febersyge, forfrosne Mimi.
Akten gennemgås med diverse afbrydelser, lidt almindelige prøvepjank, diskussioner om tempi og spillestil og en blanding af handlingsforklaringer til publikum og det, der for de fleste nok er særlige interessant: Dirigentens anvisninger og påvisninger af steder i musikken, hvos Puccini opnår særlig effekt, f.eks. i de dramatiske sidste minutter, hvor pauser, stilhed efter en dyster blæserindsats skal forløbe med en timing, der er livsvigtig for virkningen. Timing i orkestret og timing på scenen.
Solisterne på scenen var tirsdag aften nogle af dem, der kan opleves ved de rigtige og fuldstændige opførelser af ’La bohème’. Hele formen er afslappet, men professionel i denne Opera2Go-model.
Klogt, hvis man vil fortsætter i den stil. Gerne selvfølgelig også med mindre kendte værker, hvor indsigten i, hvordan de bliver iscenesat og indstuderet og hvordan sangerne og musikerne og deres instrumenter fungerer, kan være guld værd for publikum.

gregersDH.dk