‘Lev menneske’ Odense Teater, Værkstedet 12.1.2017

Livsnært og lavmælt nyt dansk stykke på Odense Teater

 

 

GENKENDT

Livsnært og lavmælt, nyt dansk stykke på Odense Teaters Værkstedet

Dramatiker: Lærke Sanderhoff. Iscenesætter: Hans Rønne. Scenograf: Gitte Baastrup. Musik: Søren Siegumfeldt. Medvirkende: Bo Stendell Larsen, Martin Fredberg, Klaus Tilsted Søndergaard, Marie Mandrup og Malene Melsen.

’Lev menneske’ spiller på Odense Teaters lille scene Værkstedet indtil 8.2., flytter senere til Svalegangen 21.-2 – 4.3., kommer også til Esbjerg, Kolding og Svendborg og ender i København på Folketeatret 21. – 25.3.

****

IKKE en replik. Mørk scene. Men spot på Lis, der sidder til venstre. Og på Ove, der sidder til højre.
De læser. I hver sin bog.
Hvad sker der? Ingen ting. Og dog. Lis sænker bogen og spørge Ove, hvor langt han er kommet. ’Til side 141,’ siger han. ’Jeg er kun ved side 70,’ siger hun og læser videre. Indtil hun lidt efter spørger: ’Syn’s du, jeg er kedelig?’. ’Ja, men det er jeg også,’ svarer han og falder et øjeblik efter i søvn over bogen.
Med disse indledende replikskift indvies vi i en hverdag mellem to mennesker, hvor kommunikationen er skruet ned. Men i hendes ’kun’ aner vi – måske ærgrelse, måske irritation, måske underlegenhed.
Vi er i Lærke Sanderhoff’s ’Lev menneske’ en tur rundt i små menneskelige relationer. Tilsyneladende – for det, denne dramatiker kan, det er at skabe fornemmelser i os af, at der ligger en masse bag de enkleste og banaleste replikker og reaktioner. På samme måde som der gjorde det i hendes hverdagsdrama ’Klumpfisken’, det Reumertpris-belønnede stykke fra 1909, som også blev filmatiseret, en historie fra et fiskerimiljø ved Hirtshals.
Og det, instruktøren Hans Rønne kan, det er at skabe en neddæmpet, men stærk intensitet mellem banale udsagn og handlinger hos mennesker, der lever et liv, der ikke er lige ud ad landevejen, men bare ser sådan ud.
Den sovende Ove med bogen viser sig at være kørelærer, og ham ser vi i en kostelig scene med en lidt ældre elev bag rattet, han hedder Kaj, en glad fyr, der snakker og fortæller og råber op hvad som helst, især sine mange ægteskaber, mens Ove benhårdt prøver at holde ham fast på færdselsreglerne.
Vi lærer andre gode borgere at kende, alle går helt i ét med dansk hverdagstapet. Den gravide Kamille ganske bogstaveligt, hun er i en mønstret kjole, der er som skåret ud af mønstret på væggen bag hende. Hun er en halsstarrig og stædig pige, der ønsker sig en mand i bedste kontaktannonce-stil, og også får kontakt med den flinke og ærlige Søren, men jorder ham gang efter gang, evigt på vagt over at få pillet ved sin selvstændighed.
Ikke meget udvikler sig i denne sindigt, men vittigt fortalte historie. Udover, at Lis’ krimi-læsning får hende til at forsøge sig som privatdetektiv, og Ove gribes et øjeblik af at ville lære showdans og få Lis med ud på gulvet – dette ligesom alle andre ambitioner hos personerne yndefuldt afbøjet til ingen ting, fortalt i et tempo, hvor meget ind imellem bevidst går lidt i stå, men hvor de fem skuespillere Malene Melsen (Lis), Klaus T. Søndergaard (Ove), Bo Stendell Larsen (Kaj), Martin Fredberg (Søren) og Marie Mandrup (Kamille) skaber personer, der trives og vantrives som mennesker nu gør det, de latterligste problemer bliver livsvigtige og muntert genkendelige for os.
Derfor teater, der fænger og tit overrasker i kraft af Rønnes og skuespillernes indforståede solidaritet med typerne.

gregersDH.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Indtast captcha *