Kristoffer Helmuth som Gummi Tarzan på Odense Teater (Foto: Ard Jongsma)

BLEGFISEN IVAN

Klassikeren om den lille blegfis Ivan, som bliver kaldt Gummi Tarzan, er blevet en skæg og farverig affære på Odense Teater.

Forfatter. Ole Lund Kirkegaard. Dramatisering: Rasmus Ask og Jens Chr. Lauenstein. Iscenesættelse: Rasmus Ask. Scenografi: Gunnar Wille. Medvirkende: Kristoffer Helmuth, Mikkel Bay Mortenen, Mette Kjeldgaard Jensen, Betina Nydal, Joakim Jarl Sejergaard, Hanne Hedelund, Jakob Randrup, Peter Gilsfort, Niels Dampe, Katinka Lærke Petersen.

’Gummi T’ spiller på Odense Teaters Sukkerkogeriet indtil 26. februar. Varighed: 70 min. uden pause.

****

IKKE til at stå for. Svært i hvert fald. De fleste kender Ole Lund Kirkegaards ’Gummi Tarzan’. De kender bogen. De kender nok især den danske filmatisering. Måske også Walt Disneys animation-udgave.
Men her kommer den så som teater i Odense, sat op af Odense Teater på anneksscenen Sukkerkogeriet – uden at nogen dermed skal tro, at historien om den lille tyndbenede slapsvans af en knægt er blevet sukret ind til en sød, flødeskumsuskyldig affære, hvor alt ender lykkeligt som det gør i Walt Disneys udgave.
Det er stadig historien om drengen Ivan Olsen, der bliver mobbet af kammeraterne i skolen og får buksevand, så det driver, fordi han som en splejs og forsigtigpeter er et nem offer, især når man er i flok. Og som også mobbes på det groveste af sin far, der gerne vil se knægten blive kæk og stærk.
Faren optræder i teaterstykket som en ambitiøs, nystartet coach, der mener, at ungen genre skal være prøveballon på hans iværksætter-ambitioner. Men som får noget af et chok, da en heks pludselig sætter krudt i Ivan med et tryllenummer, der gør ham til he man for en dag, selvbevidst og lige så skrap over for omgivelserne, som de indtil da har været over for ham.
Egenskaber, som han har svært ved at lægge fra sig, da trylleriet bliver ophævet.
Kristoffer Helmuth spiller rollen flinkt og troværdigt. Ligesom Mette Kjeldgaard Jensen, der er den ene retfærdige blandt rødderne – pigen, der ikke kan stå for splejsen og accepterer ham som han er.
Men det er sjovt nok faren, der i denne sceneudgave snupper opmærksomheden – Mikkel Bay Mortensen med riv-rav-ruskende knald på som hysterisk tyran af en far, nær ved at overgå Betina Nydal, den mobbe-aggressive skolekammerat Kim og de klumpede voksne, der næsten kunne være figurer fra Kardemomme By tilført en portion opportunisme, Jakob Randrup som skolelæreren eller Peter Gilsfort som slagtermesteren – sjovt at se den sidste og mangeårige Kgl. Teater-skuespiller på herlig slap line i nye omgivelser.

TEGNESERIE LIVE

’Gummi T’ er en ganske grum affære om retten til og ambitionerne om at være stærk. Det både mildnes og understreges af det, der er tæt på at være forestillingens bedste kort: Gunner Willes scenografi, hans kostumer og video-billeder, et flimmer af farver og sjove forklædninger, der gør de medvirkende til en art klovne i et egentlig ganske almindeligt miljø af børn og voksne i et tilsyneladende hyggemiljø. De har masker og næser på som commedia-del-arte-figurer.
De agerer, som var de levende tegneserie-personer – som en videreførelse af den måde, Ole Lund Kirkegaard selv tegnede sine voksne og børn til bøgerne.
Det er herligt levende og iscenesat med mægtig fart over feltet af Rasmus Ask. Man keder sig ikke et øjeblik, fortællingen er stram og underholdende – hele historien afvikles på ikke meget mere end en time og med et stort antal skift i billeder og situationer undervejs.
Titlen ’Gummi T’ (uden ’arzan’) lyder sådan, fordi Walt Disney ejer eneretten på ordet ’Tarzan’. Det kan vi så grine af og bare sige titlen, som det passer os, og det gør vi ’med det hele’.

gregersDH.dk