Tegning: Claus Seidel

TJAIKOVSKIJ

HJEMME IGEN

Tivolis udgave af Tjaikovskij-balletten ’Nøddeknækkeren’ har fundet sig selv igen, efter at den har fået et LIVE orkester i graven.

Musik: Tjaikovskij. Koreografi: Peter Bo Bendixen. Scenografi: Dronning Margrethe. Orkester: Copenhagen Phil. Dirigent: Henrik Vagn Christensen.
Medvirkende bl.a.: Kathleen Videira, Paul James Rooney, Jette Buchwald, Robert Thomsen, Tommy Edvardsen, Luan Donato, Donovan Delis-Maccarthy, Jennifer Wagstaffe, Allan Clausen og Sayo Shiba.

’Nøddeknækkeren’ spiller i Tivolis Koncertsal frem til Lille Nytårsaften

*****

DET er nogle gange interessant at blade tilbage i egne gerninger og ugerninger. For fire år siden skrev jeg en anmeldelse af balletten ’Nøddeknækkeren’, der var Tivolis juleforestilling i 2014.
Anmeldelsen var proppet med ukvemsord om opførelsen.
Jeg havde set frem til den klassiske udgave susende af Tjaikovskijs pragtmusik. Der var nemlig brug for lige at få ørerne godt gammeldags på plads med den originale Nøddeknækker oven på Steen Körners alternative hiphop-model, som, jo da, var en oplevelse af enorm friskhed, og som derfor fik en Reumert-pris helt berettiget allerede i 2003 – med musik på speed, skrevet af Yo Akim Hjejle. Den udgave, man i øvrigt nu kan se på Dokken i Nordhavn.
Jeg tænkte i 2014: Lad os lige komme hjemme igen og blive mindet om noget af den flotteste, sjoveste og smukkeste balletmusik, der er skrevet.
Men som overskriften til anmeldelsen lød i 2014: ’Sagde de Tjaikovskij??’
Det gjorde de, men man kunne dårligt høre, det var ham. Tjaikovskij var kvalt i en båndet udgave, gengivet i dårlige højtalere. Charme og klang og orkestral vellyd prøvede man at tænke sig til, mens danserne dansede til noget, der lignede lyden fra et savværk.

EN ANDEN SNAK

Det er sandelig en anden snak nu i 2016. Tivolis Koncertsal har hevet de første otte publikumsrækker ud, der er indrettet orkestergrav, og i graven sidder Copenhagen Phil, Tivolis faste symfoniorkester med Henrik Vagn Christensen i spidsen, den suveræne balletdirigent med international erfaring og mange sæsoner også på Det kgl. Teater.
Og så er der pludselig sammenhæng i tingene. Danserne bliver fulgt med intim indlevelse, og vi oplever de utallige raffinementer i Tjaikovskijs instrumentering på helt glansfuld vis, hvor vi med den båndede udgave hørte musikken trådt flad. Det er lige fra ouverturen, hvor den lette og fine gennemsigtighed i de lyse strygere straks foregriber musikken i Claras vuggevise, til de raffinerede oplevelser i den berømte vals i 2. akt, hvor f.eks. dialogen mellem træblæser og messingblæsere kommer til at udfolde sig herligt plastisk og stereofonisk. Orkestrets spejlinger af de dramatiske optrin, og dansernes spejlinger af musikken falder på plads med den største selvfølgelighed. Legen med detaljer på scenen får ekstra mening og udtryk.
Den musikalske logik indfinder sig igen i denne klassiske handlingsballet, der jo i Tivoli-udgaven er nyskabt i forhold til den, vi har været vant til med den kgl. ballet. Peter Bo Bendixen har sammen med Henrik Lyding omfortolket førsteaktens juleaften til at familien får besøg af H. C. Andersen i stedet for troldmanden Drosselmeyer – en sjov idé, der straks fører publikum ind i hele det gammelkøbenhavnske miljø, der også genskabes i dronning Margrethes scenografi. Den kejtede Andersen bliver centrum i 1.akten, han læser op af ’Fyrtøjet’ og ’Snedronningen’, laver sine berømte papirklip af figurerne for næsen af selskabet, og husets børn Clara og Frits oplever, at de næsten er Kai og Gerda i ’Snedronningen’. Førsteakten er københavnsk højborgerlig hjemmehygge med tjenende ånder, vi er som i en hostrupsk komedie, Københavns silhuet tegner sig i baggrunden med Rundetårn og Vor Frelser. Og Tivoli får selv ikke for lidt. Da Clara er faldet i søvn med sin lille nøddeknækker-soldat i favnen toner lysene fra Tivolis hovedindgang frem, Clara hentes af Pjerrot i Tivoli-ballon og hele 2. akten er hendes drømme om danseoplevelser i Tivoli, indtil hun brat vågner hjemme igen.
Den morsomme, romantiske Nøddeknækker-ballet er med det levende orkester på plads musikalsk kommet på benene igen, så børn og voksne ikke bare kan se, men også høre, hvad der udspiller sig i ballettens optrin.

gregersDH.dk