'Den politiske kandestøber' Rønne Teater 1.7.2016 Anm.

Jesper Riefensthal som Henrik og Peder Holm Johansen som kandestøberen i ‘Den politiske kandestøber’ (Foto: Rønne Teater)

 

SØKORT

 

AT

 

FORSTÅ

 

 

’Den politiske kandestøber’ er på grænsen til bedaget revy i Rønne Teaters udgave, og forestillingen vandrer fra komedie til fjolleri.

Holberg: ’Den politiske kandestøber’. Instruktion og bearbejdning: Jens Svane Boutrup. Scenografi: Julie Forchammer. Kapelmester og komponist: Lars Fjeldmose. Medvirkende: Peder Holm Johansen, Tine Gotthelf, Jesper Riefenthal, Ernesto Piga Carbone og Bjarne Anthonsen.

’Den politiske kandestøber’ spiller på Rønne Teater indtil 29.juli.

***

 

RØNNE Teater har fået sig en ordentlig nylakering. Eller skal vi kalde det en gammellakering, for pointen er, at det gamle teater på det kønneste er kommet til at dufte af sin fortid, restaureret med et fortæppe, der er en vittig hilsen til Det Kgl.s Akropolis-tæppe, og kulisser og bagtæpper, der genkalder vores barndoms glemte dukketeater.

Men med lokal bornholmsk kolorit. Rønnes gader smiler os elskværdigt i møde fra bagtæppet i den aktuelle premiere-opsætning af Holbergs ’Den politiske kandestøber’ – det er nostalgi og historicisme, ja, det er ikke for ingenting, at teatret nu gør sig til Holberg-scene for andet år i træk, sidste år spillede man ’Jeppe på Bjerget’ og nu altså ’Kandestøberen’, der ganske vist hos Holberg er henlagt til Hamborg, formodentlig dengang for at undgå kritik af stykkets sarkastiske politiske indhold – det er Holbergs første komedie i den stribe af komedier, han skrev i 1720’erne. Og stykket bonger lige og samtidig aktuelt ind med latterliggørelse af et københavnsk borgermiljø, der troede sig klog på bystyre, og et bystyre, der måske trængte til at blive pirket ved.

Dermed relevant i næsten enhver landspolitisk situation, også vore dages. Det har instruktør, bearbejder og teaterchef Jens Svane Boutrup kastet sig lystigt ud i med finter, lokale og landpolitiske.
Handlingen er ganske vist flyttet til omkring 1800, men mærker vi vore dages klogehoveder? Ja, vi gør:
Embedsmændene, der nedlægger det politiske kandestøber-brushoved mester Herman, er djøf’er hele bundtet, og han selv er en livskraftig efterkommer af både de utrolige typer fra Fremskridtpartiets barndom i 1970’erne og syndfloden af facebook-politikus’er fra dansk hverdag 2016.

 

KOMPRIMERET

Alt foregår i en komprimeret udgave af Holbergs komedie. To af de medvirkende skuespillere, Ernesto Piga Carbone og Bjarne Antonisen tumler med at være alt fra kandestøberkone Geskes fjumsede medsøstre med skødehunde i favnen til kandestøberens medløbere i racet for at gøre sig kloge på nationens behov for reformer det ene øjeblik, det næste de stramlæbede embedsmænd, der sætter Herman skakmat – gør ham til borgmester på skrømt, og derefter nedlægger ham med krav om at løse opgaver, han ikke fatter.

Der er altså udfordrende masseopgaver for skuespillerne. Frækt løst, men unægtelig med hård konkurrence fra Jesper Reifensthals tjener Henrik, der målrettet latterliggør sin herre med elskværdig bistand til hans storhedsvanvid og evne til med bekymret overbærenhed at pille Herman ned.
En éntydig opgave, præcist løst af Riefensthal. Og en opgave, som Tine Gotthelf på sin facon som Hermans kone Geske udfører lige så grundigt, bortset fra, at hun selvfølgelig festligt og overbevisende spiller med på vanviddet i scenen med byrøddernes koner, der aflægger kaffe-visit med deres vovser.
I de scener er forestilling nærmest som en glad personalerevy med offentlig ansatte på et rådhus, ikke mindst i kraft af de groteske dame- udklædninger, som scenograf Julie Forchammer har udstafferet de mandlige aktører med – vi er på grænserne til amatørteater.

Det gør heller ikke så meget, men det gør det nok en smule svært for hovedrollen, Peder Holm Johansen som Herman, i hvert fald for vores accept af ham som mere end en pudsig figur – en tankevækkende parallel til Jeppe på Bjerget, bonden, der manipuleres af andre ind i en situation, han ikke er herre over.
Forskellen er, at Jeppe gribes af hævn og gengældelse, da han anbringes i herskersituationen, mens kandestøberen gribes af hjælpeløshed og hurtigt fatter sine håbløse ambitioner.

I hænderne på mere hårdhændede folk kunne ’Den politiske kandestøber’ sikkert skrives til en virkelig ondskabsfuld udlevering af politiske mus, der spiller på bordet.
Jens Svane Boutrups model bliver ved tilløbene. Akkompagneret muntert af Lars Fjeldmoses klaver og fikse sangnumre.

gregersDH.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Indtast captcha *