TA EN

MUSICAL

– SPIL DEN!

Et godt initiativ: Musikalske skuespillere sætter ved egen kraft en sofistikeret amerikansk musical-perle op på Det Ny Teaters kældertribune ’Sceneriet’.

Jason Robert Brown: ’Songs for a new World’. Instruktion: Mads M. Nielsen. Medvirkende: Frederikke Vedel, Xenia Lach Nielsen, Christoffer Brodersen og Christian Berg. Pianist: Jesper Frank Christensen.

’Songs for a new World’ spiller på ’Sceneriet’ i Det Ny Teater hver aften resten af ugen.

****

VI FYLDER hinanden med snak om teaterkrise. Det kan man godt blive lidt træt af, når man ser nogle, der bare gør tingene.
Som nu de fire skuespillere, der havde premiere her i aften i det såkaldte Sceneriet, som er et godt, endda et morsomt rum i kælderetagen på Det Ny Teater. Fire skuespillere og deres instruktør: Mads M. Nielsen.
De har gravet en amerikansk minimusical frem, indstuderet den, og nu fyrer de den altså af uden større dikkedarer. Ikke andet sceneri end en tribune og en god lysmand. Ikke andet orkester end et klaver og en knaldgod pianist – og han skal virkelig være knaldgod, for Jason Robert Brown, der har skrevet værket byder på et klaverpartitur, der sætter skarpe rytmer og præcise og hurtige skift på plakaten. Den knaldgodes navn er Jesper Frank Christensen.
’Songs for a new World’ er ikke bare lind musicalstrøm efter den mainstream-kørebog, vi hører så tit. Den er sådan set heller ikke en egentlig musical, men nærmest en liedcyklus, 16 sange – med en vis emnemæssig sammenhæng: De handler alle om mennesker i kritiske situationer – men der ikke nogen tråd i øvrigt.
Forhold, der går i stykker, mennesker, der knækker sammen, en fyr, der er proppet i fængsel og døjer med livet i cellen, en stor indledende scene handler om et skib i havsnød. Fyldt af flygtninge? Eller er vi i selskab med Columbus i det karaibiske hav? Muligvis begge dele.
En kvinde, der vil begå selvmord – og det er ikke en scene for småbørn: Xenia Lach Nielsen – det er hende, der har nummeret – har besteget Sceneriets balkon, og vi sidder lidt med livet i hænderne, mens hun synger sin kvide.

KAMMMERMUSIK

Det lyder måske dystert, men samme Xenia har da også et drabeligt komisk nummer som julemandens kone, der skrider fra ham, fordi han flirter for kraftigt med englene.
Og det hele sjovt på en anden måde: Vi oplever ind imellem mere, at vi sidder som til en kammermusik-koncert end til et stykke musikteater. De fire skuespillere synger mange af sangene i et vokalt ind-og-ud fletværk, vokal-polyfont i hele tiden skiftende stemninger, de er som en strygekvartet, der på beethovensk manér skaber kontraster og sammenhænge, hele tiden nye vinkler på deres stof.
De fortæller historier med deres sangstemmer. Det kan godt være, de ikke står operadistancer, men de er herligt musikalske, de synger perlerent. Ikke en vaklen.
De honorerer skrappe krav til registeromfang, der bringer især den ene af fyrene i arktiske højder – hvem af dem? Vi ved det ikke, for der foreligger ikke noget program til fuld identifikation, men valgmuligheden står mellem Christoffer Brodersen og Christian Berg, begge glimrende sangere, sådan som virkelig professionelle og trænede skuespillere kan være det. Folk der kan styre deres stemmer.
Den fjerde i kvartetten er Frederikke Vedel, der til daglig optræder i en mindre rolle i ’Jekyll og Hyde’ på Det Ny. Hun har oversat de engelske tekster på storartet vis. Og så er vi tilbage ved udgangspunktet: Teaterkrisen i dette land holdes f.eks. stangen af folk, der ikke sidder med hænderne i skødet, men gør noget ved sagen.
Se hvordan i Sceneri-kælderen på Det Ny Teater.

gregersDH.dk