(tegning: Clau Seidel)
JUNKIE-SLUM
Peder Frederik Jensen har vundet TeaterV’s dramatiker-konkurrence med et ordrigt portræt af en Vesterbro-junkie. Som scenisk drama står det stille.
Dramatiker: Peder Frederik Jensen. Iscenesættelse. Inger Eilersen. Scenograf: David Gehrt. Medvirkende: Sophie Zinckernagel, Kristoffer Fabricius og Anders Birk. Komponist Anders Birk.
’Godt vi har Allan’ spiller på Teater V i Valby indtil 12. marts
***
TEATER V har haft sin fjerde dramatiker-konkurrence. Ud af et halvt hundrede indsendte stykker er forfatteren Peder Frederik Jensen kåret som vinder med stykket ’Godt vi har Allan’.
Er det nu et godt valg? Vi kender ikke de andre indsendte stykker. Men vinder-stykket kan ses på Teater V. Forestillingen siger måske noget om en jury, der enten har været i vanskeligheder for at finde dramatik, der rummer scenisk plot og dramaturgisk spænding, eller en jury, som har været specielt interesseret i sproglig originalitet.
’Godt, vi har Allan’ virker mest som et stykke litteratur, læse-dramatik, ordrigt, fuld af billeder, som man kan se for sig, men som på scenen mest bliver til oplæsning, recitation.
Uanset hvor meget instruktøren Inger Eilersen har gjort sig umage for at skabe liv og bevægelse.
Og uanset hvor meget kraft og talent, skuespillerne kaster ud til os, Kristoffer Fabricius, og især Sophie Zinkernagel, der har den dominerende rolle som forsumpet, desperat junkie med drømmen om et bedre liv presset helt i bund. Optaget af et barn, som er der eller ikke er der, måske et fatamorgana i hendes smadrede hjernevindinger.
VESTERBRO
I et grumset og råt sceneri bliver der skidt i krogene og rodet med kanylerne. Det er rædselsvisionen af det indre Vesterbro med konfrontationer mellem den fortabte stofmisbruger og det kyniske borgerdyr, der både udnytter de arme og hykler forståelse.
Uhyggeligt, men velkendt stof.
Som indforstået lydspor opererer musikeren Anders Birk fra toppen af den kasse, der udgør scenografien, en strøm af kold og hjerteløs musik, der er som skrabet ud fra baggårdene eller de klaprende døre i kvarterets obskure klubber.
Det hele egentlig et impressionistisk billede af et narkohelvede og dets ofre. Velskrevet og udpenslet. Men som teater ret statisk.
gregersDH.dk