Lane Lind som Gertrude Stein i ‘Gertrude Stein’ (foto: Mike Reuter)

JEG –

ET GENI

Den begavede, ambitiøse Gertrude Stein, der suverænt fik placeret sig som klog kone i Paris’ kunstnermiljø i forrige århundrede, er glimrende ramt af Lane Lind på Louise Schou Teater i Ishøj.

Tekst: Marty Martin. Iscenesættelse: Jan Hertz. Scenografi: Christian Hinnerup og Jan Hertz. Medvirkende: Lane Lind.

Premiere i Ishøj Kultur Café, Ishøj Centret. Lands-turné fra 8. 2. – 31.3. med bl.a. ni dage på Folketeatret i København fra 11.3.

*****

EN guldklump for en moden, kvindelig skuespiller. Og sådan en er Lane Lind. Hun har 50 års skuespillerjubilæum i år, ja, du godeste, det har hun!
Og guldklumpen, hun har valgt til at fejre det, er Marty Martins monolog ’Gertrude Stein’, fortællingen om en amerikansk kvinde, der slog sig ned i Paris i første halvdel af det tyvende århundrede, og er blevet berømt. Ja, for hvad?
Det må man altid glippe lidt med øjnene og spørge om. Svaret handler altid om dem, hun omgikkes: En generation eller to af berømte forfattere og malere, der kredsede i og omkring Paris i årene før og under 1. Verdenskrig og i mellemkrigsårene, som fulgte: Matisse, Cezanne, Cocteau, Hemingway og mange, mange flere.
De kom i hendes hjem.
Selv var hun også forfatter, skrev i hvert fald en masse, men det er der ikke mange, der læser og interesserer sig for. Hun er blevet berømt, mest som spejl af andre. En pige fra en velhavende, amerikansk familie, en kvinde, der tumler sig i det parisiske bohemeliv, gæstfri, begavet og betaget af det eksplosive parisiske kulturmiljø, hun soler sig uhæmmet i de lysende gnister fra omgivelserne, hun er litterær og kunstforstandig, men først og fremmest god til at få opmærksomheden samlet omkring sin person – en dame, der afholder selskabelige saloner og udvikler sig til en slags klog kone, myndig i sine domme om skidt og kanel.
Det er sådan, vi f.eks. ser hende i Woody Allen-filmen ’Midnight in Paris’, hvor hun troner blandt Hemingway, Scott Fitzgerald, Salvador Dali, Rousseau, Picasso og de andre notabiliteter, i dag af god grund forgyldte stjerner i den litterære og museale verden, for ikke at tale om i den kommercielle kunsthandel.
Så vi ser stykket i det lys.

IFØLGE MIG…

Når vi går tættere på den kvinde, som Marty Martin beskriver i monologen, bliver vi heller ikke skuffet.
I Lane Linds og instruktøren Jan Hertz’ fremstilling, er denne Gertrude Stein umådelig selvoptaget på en let sløret og let selvironisk facon – hun lader en sætning som ’Det var mig, der opdagede Picasso’ blive hængende i luften et par øjeblikke, hvorpå hun tilføjer ’Ifølge mig’.
Og når hun senere i stykket gør op med sin kunstinteresserede bror, som bor sammen med hende, siger hun om omverdenens syn på hende som et geni: ”Hvorfor mig? – hvorfor ikke ham?”… undrende henkastet med den blideste selvtilfredshed. Eller som hun siger mere kontant et sted: ”Det mest besværlige ved at være et geni er, at man er tvunget til at sidde der hele tiden og gøre ingen verdens ting. Man gør det jo bare!”
Rammen for monologen er stuen i Gertrude Steins pariserlejlighed. Hun er i færd med at pakke bøger ned, fordi hun skal flytte, vandrer stuen rundt, piller bøger ned fra reolerne, og hver bog giver hende anledning til at fortælle om de unge og senere så berømte kunstnere, om sit forhold til sin bror, sin veninde og husholderske, sit kyniske syn på andre lesbiske kvinder, der har trængt sig på og sit selvsikre og ind imellem selvironiske forhold til sine egne skriverier.
Bodil Udsen spillede i sin tid rollen med en udadvendt brutalitet og hårdtslående humor, der var mageløst. Lane Lind har fat i en mere intellektuel distance til Gertrude Steins selvpromovering.
Begge måder at gå til rollen på gør figuren interessent som et menneske, der har placeret sig et sted, hvor berømmelsen og myten er fuld af tvetydig og pudsig substans – hun og hendes historie fyldes op af svimlende almindeligheder, smålighed, latterlig nærtagenhed, utilsløret gnubberi med de kendte, kamufleret som indforståethed.
Det er skuespillerkunst at få de mange sider af kultursalon-bestyrerinden Gertrude Stein til at blive interessant. Det lykkes glimrende for Lane Lind.

gregersDH.dk