Medvirkende i ‘Shubidua’ på Østre Gasværk Teater (Tegning: Claus Seidel

KNALD

I

LÅGET

Fredericia Teater ’Shubidua’ er flyttet til Østre Gasværk i København.  Det er et glimrende stykke folkeligt musikteater, som ikke har mistet slagkraften fra premieren, der blev anmeldt 29. september 2015.

’Shubidua’ spiller i Østre Gasværk indtil 20. marts og i Musikhuset, Århus fra 5. til 22. maj.

******

UMÆTTELIGE. Sådan virker hele Fredericia-banden det sidste kvarter, inden publikum slipper dem, og inden de selv nødtvungent slipper scenen. Sangglade, danseglade, et energibundt struttende af begejstring for det, de kan og er besat af.
Umættelige efter at vise mere og mere. Mere dans og mere af deres strandhugst fra Shubiduas næsten uudtømmelige sangbog.
Forestillingen havde premiere i aftes i Østre Gasværks Teater – en genopsætning af den ’Shubidua’, som blev uropført for et halvt år siden i teatret i Fredericia. Dengang belønnet herfra med seks stjerner.
De stjerner lader vi blive stående, Showet har stadig den vitalitet, vi oplevede dengang.
Der er lidt andre og større muligheder her for at brede vingerne ud mod horisonter og højenloft. Men det er den samme gnistrende leg med billeder, sjove jongleren med lyd og video. Vuffeli-vov-hunden, der vandrer over muren. Neon-fyrene, der danser som levende skeletter. Projektionerne, som springer fra drengen Micks barneværelse til alpernes top, til Costa del Kalundborg og til Micks fordrukne fars værtshus, der minder os om den rå hygge i Anna Bros Reumertpris-belønnede ‘Varmestuen’.
Der bliver sunget om ’Stærk Tobak’, om ’Kylling med Softice’ og ’Knald i låget’,  og gamle Holger Drachmann får sin ’Midsommervise’ banket gennem den shubiduaske mejetærsker, så Lange-Müller vender sig i sin grav, og publikum er parat til at vandre ud i sommernatten og danse.
Vi er hjemme i den verden af down-to-earth, dansk sind og sjæl, som Shubidua opererer i med uforskammet let hånd.

EN ’SHUBIDUA 2’?

Vi stopper op til sidst og fælder en stille, rørt tåre over knægten, der udskifter sine herlige, umådeholdne, livsbekræftende fantasier med en rørstrømsk forsoning med sine forældre og endda får far og mor lappet sammen igen.
Vi tør ikke tænke på, hvordan en ’Shubidua 2’ ville kunne gå hen og udvikle sig, hvis alt blev idyl, småborgerlig korrekthed, fantasiløs hverdag, bonede gulve og klipning af ligusterhækken søndag formiddag. Ved baren en Knud, som stiller flasken, slukker smøgen og begynder at synge salmer. Og Micks far med slips på og ikke mere den John Mogensen-type, der tager fat med skønt og rustens mæle.
Men det skal vi nok ikke være bange for. ’Shubidua’ – som den er undfanget – vil formodentlig blive stående som en teaterkoncert-mæssige manifestation af dansk finurlighed, ironi og elskværdig, folkelig frækhed. ‘Knald i låget’ som et af numrene hedder, en letfodet udløber af Poul Henningsens sproglige vid: “Mos i hætten/er der noget i nakken, der klør/fis i kasketten/Er det dig eller mig, der er skør”.
Læs mere om forestillingen ved at gå tilbage til denne blogs anmeldelse af Fredericia Teaters ’Shubidua’-premiere på datoen 29.9.2015.

gregersDH.dk