(foto: Isak Hoffmeyer)

LENNONS

DRØMME-

VERDEN

Den modne John Lennons visioner og sortsyn i tekster og musik sat på scenen i Aarhus Teater. Stærk oplevelse.

Tekst og musik: John Lennon. Instruktion: Maria Kjærgaard-Sunesen. Scenografi: Maja Ravn. Kapelmester: Kåre Bjerkø. Medvirkende: Jimmy Jørgensen, Michael Lundbye Slebsager, Jacob Madsen Kvols, Sofia Nolsøe. Dicte Westergaard Madsen. Ida Cecilie Rasmussen. Boi Holm, Anna Brønsted, Line Felding og Mads Emil Nielsen.

’Imagine’ spiller på Aarhus Teaters Store Scene indtil 3.10. Derefter på Aveny-T i København fra 9.10 – 12.12.

*****

SLUTNINGER kan have deres egen magi. Det har finalen i Aarhus Teaters teaterkoncert ’Imagine’. Finalen er titelmelodien, og det er pigen, vi er på fornavn med – Dicte – der synger den, så der bliver ganske stille.
Lidt som Lotte Andersen i sin tid kunne runde ’Gasolin’ af med ’Som et strejf af en dråbe’ i et tonefald, der pludselig knyttede al ting sammen: Vi hører og forstår i brøkdele af øjeblikke, hvad det hele handler om. Om at rumme og forstå livet og meningen med det. Fange det uendeligt store i det uendeligt små, som Brandes formulerede det.
Den bemærkning svinger vi os lige op til for at ramme den bedste side af den John Lennon-teaterkoncert, der nu går på Aarhus Teater.
Til nogles overraskelse måske slet ikke en Beatles-teaterkoncert – sådan en har vi haft med ’Come together’ for nogle år siden.
’Imagine’ er ren John Lennon, næsten hundrede procent sange, der er skrevet efter Beatles tiden, et vældigt materiale, der rummer nogle få velkendte sange som ’Imagine’, men ellers mest er lukkede eller halvåbne bøger uden for standardrepertoiret.
Men godt hørt og set og udnyttet af det århusianske hold. Vi er i en tænksom, for ikke at sige ensom, lennonsk drømmeverden, hvor forestillinger om fred på jord fylder en del, men egentlig også præges af ganske dystre undertoner.

SKRÆMT

Et af 2.aktens første numre er ’Scared’ – skræmt. Den unge Michael Lundbye Slebsager synger den med næsten hårrejsende intensitet, og tonefaldet går igennem mange andre numre, sat i scene af Maria Kjærgaard-Sunesen, så der går et træk af mareridt og kolde vinde gennem scenerummet.
Scenografien er bygget op af Maja Ravn omkring en vældig og kold glidebane, formet – og det er nok ikke helt ved siden af – ud fra Yoko Onos billedverden. Næsten hele galleriet af sange er jo blevet til igennem de mange år, Lennon og Ono var sammen, og sammen om visioner om et renere og bedre liv for menneskeheden og frygt for fremtiden. De medvirkende dukker op som rotter over kanten på skråplanet, og der er ikke mange øjeblikke, hvor smil og fest er indholdet i sangene og deres sceniske udformning.
Typisk for Lennon er hans brug af celloen som soloinstrument her og der i sangene, jo der er da syngende guitarer og håndfast rock undervejs, og et enkelt nummer, der kunne være snydt ud af næsen på Elvis Presley – men celloen med dens fjerne, vemodige klang af tungsindig eftertænksomhed er et fast punkt gennem sangene.

STÆRK SATSNING

Stemmer som både Jimmi Jørgensens og Jakob Madsen Kvols’ rammer også både den underforståede vrede og sortsynet i mange af teksterne. Ligesom de medvirkendes sort-hvide kostumering og maskering i nummer efter nummer bringer os ind på dødsdrift i sære universer. Slået an allerede i indledningsnummeret ’How’ af et sceneri, som vi et øjeblik tror, det er de ægyptiske præster og præstinder, der synger gravsang for Aïda og hendes ven Radames i Verdis opera.
Imponerende er ’Imagine’ som teaterkoncert, fascinerende at få Lennons digteriske og musikalske potentiale foldet så glimrende ud, og der er rigtig mange stærke medvirkende på scenen. Udover de nævnte også Sofia Nolsøe, Ida Cæcilie Rasmussen, Boi Holm, Anna Brønsted, Line Felding og Mads Emil Nielsen. Og Kåre Bjerkø som ansvarlig for musikken.
Forestillingen er en flot og dristig satsning, sat op i et samarbejde mellem Aarhus Teater og Aveny-T i København, hvor den bliver overført til i oktober.

gregersDH.dk