Årets Reumert 2015 Skuespilhuset 21.6.2015 Anm.

Bikuben Fondens direktør Søren Kaare-Andersen overrækker Reumert hædersprisen til Kirsten Dehlholm (Foto: Bikuben Fonden)

 

REUMERT

 

VILLE BLEGNE

 

 

Reumertpriserne uddelt i Skuespilhuset under et rablende og morsomt Fix og Foxy-show.


*****

HVAD hænger i hovedet efter årets Reumert-prisfest her en time efter, at man har forladt Skuespilhuset?
De særeste ting.
F.eks. en fyr ved navn Troels Thorsen, der springer som en reje scenen rundt i et hæsblæsende tempo, danser stepdans og krydser alverdens forhindringer på sin vej,  en tampolin eller et bordtennisbord. Hvad som helst. Mens han ind imellem proklamerer priserne og begrundelserne for dem med et knald på, som gjaldt det kursændringer på Børsen.
Priserne, og hvem der får dem, lader vi lige ligge. Dem kan man se listerne over i morgenaviserne.
Men altså showet og denne Troels Thorsen i funktion. Ret overvældende.

Sigrid Husjord overrækker Kaspar Rostrup instruktør-prisen (foto: Bikubenfonden)

Og Troels Thorsen har makkere: Den 1,17 m høje Sigrid Husjord i galop over scenen i hælene på ham, i stand til at interviewe prismodtagerne, opføre en ballet, der kunne indbringe hende en særpris for akrobatisk koreografi, og overfalde vært og musikere med erotiske udfordringer. Og – nej, det vil gøre computeren stakåndet, hvis vi skal yde showet total retfærdighed. De var to, nej de var tre, og de var endnu flere om at sætte dette Reumert-show i omdrejninger: Endnu en vært, Kristoffer Fabricius, en stak musikere, og minsandten: En dame på 89, der introducerede balletpris, en stor mand i korte bukser, der som fanatisk teatergænger talte teatrets sag og en pige, der havde skuespillerdrømme – vi blev hvirvlet rundt af forskellige medvirkende, der skiftevis var lige så overraskede over showets forløb, som vi tilskuere var, og konstant i festligt, speedet humør. Skiftevis enormt kærlige og provokerende over for de glade prismodtagere, eller opsat på at fornærme tv-seerne på DR2, som sad hjemme i deres eksklusive Wegener-sofaer og så lige så eksklusive kulturprogrammer – som Reumert-show og den slags.

STILEN

Var vi fornøjede? Ja, vel var vi det.
Der var et lystigt sus over denne afvikling af et Reumert-show, så helt anderledes end sidste års show og så totalt anderledes end de mange stilfulde show, vi tidligere har oplevet i Operaen eller på Det Kgl.s Gamle Scene eller på Folketeatret. Lige her og nu ser jeg i et glimt Jørgen Reenberg gøre sin entre på scenen – var det på Folketeatret? – og modtage hædersprisen. En fyrsteentré. Det var kongeligt. Stil og patos. Format i Nobelpris-klassen. Suppleret af tungt vejende taler.
Nu er showet i hænderne på duoen Fix og Foxy, dansk teaters to stratenrøvere, der bærer de borgerlige navne Tue Biering og Jeppe Kristensen, og som ville få Poul Reumert til at blegne og tale sort, hvis han blev udsat for deres raslen med performance-sablerne.
Fix og Foxy havde et formål med Reumert-showet denne aften: Vi skal forbløffes.

BAG JERNTÆPPET

Overraskelserne falder over deres egne ben.
Lige fra det øjeblik, vi kommer ind i Skuespilhuset – ad bagindgangen gennem halvmørket – og bliver anbragt på teatrets bagscene, dér hvor scenearbejdere normalt tumler med kulisser og sætstykker, og hvor skuespillerne står i kulissen og tripper med nerverne på højkant, inden de skal ind.
Hvis man ved et uheld var kommet for sent til Reumert-festen denne aften i den tro, at alt var som det plejer, var man gået ad hovedindgangen til de sædvanlige tilskuerpladser.
Dér kunne man så have banket desperat på jerntæppet uden at komme videre. Lukket og slukket: Prisshowet foregik på scenen bagved, og vi overværede det fra bagscenen og de to sidescener – rum, der sikkert har forbløffet mange ved deres vældige størrelse.

Men priserne? Og modtagerne? Jublen var bragende fra et publikum spækket med teaterfolk. Som sagt: Se listen andetsteds. På nettet eller i dagbladene i morgen tidlig. Men nålen på Richter-skalen slog i hvert fald ekstra i vejret, da Karen-Lise Mynster blev kåret som modtager af prisen for Årets kvindelige hovedrolle, og det samme skete for dramatikeren Thomas Markmann som Årets dramatiker – forfatter til stykket ’Beton’, som tilmed blev kåret som Årets Forestilling!
Fortsat god nattefest derhenne i Skuespilhusets foyer, hvor man bare lige skulle prøve på at føre en samtale i den øredøvende musik! Stort set umuligt.

gregersDH.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Indtast captcha *