Laura Kold og Allan Helge Jensen i ‘Ein Bisschen Frieden’ (Foto: Allan Toft)

BARE

EN

VISE

Flydende, morsom og fantasifuld teaterkoncert i Aalborg baseret på hele 40 danske og internationale grandprix-melodier, afleveret ned-på-jorden uden de ’rigtige’ grand prix-seancers hysteri.

Instruktion: Minna Johannesen. Scenografi: Jonas Fly Filbert. Koreograf: Ronni Morgenstjerne. Kapelmester: Niels Søren Hansen. Medvirkende: Mads R. Brolin-Tani, Laura Kold, Merete Mærkedahl, Özlem Saglanmak, Mikkel Sandager, Allan Helge Jensen, Malin R. Brolin-Tani, Martin Bo Lindsten, Jørgen W. Larsen, Simon Mathew og Alvin Olid Bursøe.

’Ein Bisschen Frieden’ spiller på Aalborg Teater Store Scene frem til 13. juni.

*****

LAURA KOLD kommer slentrende ind på den nøgne scene med en mikrofon på stativ. Kikker lidt på os, smiler venligt og begynder så på ’Dansevisen’. Stille og roligt. Vi skal have en lille sang. Så dukker Mads Rømer Brolin-Tani op med sin mikrofon og synger med. Den lille sang vugger i 3-delt takt, og vi er straks på nydelsernes vej.
Sådan begynder det, og det ikke, fordi det fortsætter lige så skrabet, andre slutter sig til, sammenlagt faktisk elleve af teatrets gode skuespiller/sangere, og de har da rekvisitter og andet godt med sig, f.eks. et sortiment af bayerske pølser. Vi er snart i en hel campinglejr, strandparasoller, badebolde m. m. en skov vokser op mod det lille orkester, der titter frem øverst oppe. Oh, Danmark.
Men når man nu tænker på, hvilket orgie af et show, de internationale melodi grand prix’er har udviklet sig til. De ligner et helt Silicon Valley, begravet i teknik, lyskanoner nok til at lyse en hel slagmark op, en milliard facebook, sms, twitter i gang over hele kloden, og så på scenen en legeplads, der er et science fiction-mareridt om paradisets have med Gud som showmaster assisteret af Jomfru Maria.

LIDT FRED

Ja, så er det godt at være lidt nede på jorden ved det, der egentlig var meningen en gang: Nogle gode melodier og tekster.
Ikke alt har da været kunstnerisk lyksalighed gennem de mange grand prix-år, som instruktøren Minna Johanneson og kapelmesteren Niels Søren Hansen har bladet rundt i. Men de er sammen med skuespillerne gået til sagen med glad ironi og sjove endevendinger af indholdet.
Det fredsommelige sporer vi i titelsangen, den tyske grand prix-vinder fra 1982, hvor sangerinden Nicole Hohloch var sat til at bede verden om ’Ein bisschen Frieden’.
Vi er i øvrigt dårligt nok kommet os over ’Dansevisen’ i starten, da en anden dansk grand prix-sang lyder med sit stilfærdige og lidt sørgmodige tonefald – ’To lys på et bord’, en evighedsslager med en fin tekst munden på Otto Brandenburg, her kønt og nedtonet fortolket af Merete Mærkedahl, en af Aalborg-ensemblets musikalske medlemmer.
Ellers er vi sandelig til skæg og ballade og rørende gensyn, nogle gange på nippet til, at melodierne ikke lige kan genkendes, for vi er på fantasifuld ekskursion, de mange sange bliver vendt og drejet, stormende morsomt med f.eks. Tommy Seebachs ’Hip Hurra, det’ min fødselsdag’, fremført af Allen Helge Jensen iført ble og nix weiter, mens han sidder og hopper glad i et oppustet badedyr. De, der nu har set dét, vil fremover ikke skråle sangen ved fødselsdagsselskaber uden at tænke på ham.
Det bliver også svært at lytte på sædvanlig vis til Abbas strømlinjede ’Waterloo’, når man nu har set og hørt Laura Kold synge den halvkvalt båret over scenen af klepperten Mads Rømer Brolin-Tani, og pludselig, trods det halvkvalte, hører, at sangen handler om et kikset forhold.
Sådan er denne teaterkoncert fyldt af overraskelser og pointer. Der er virkelig glimrende sangere imellem, f.eks. Simon Mathew.
Alt sunget og spillet med et overskud af spillelyst og adræt jongleren med materialet.

gregersDH.dk