Anmeldelse af ’Lykken i min sjæl’. Set 16.8. 2007
TÆT PÅ
Et sejlende teater, der griber en digterskæbne med nænsom hånd.
3 stjerner
Nærhed. Det er et nøgleord. Vi vil gerne tæt på. På ting. Og på mennesker. Det kommer vi her. Så vi dårligt kan komme tættere.
’Det flydende Teater’ kalder de sig. Tre skuespillere, to musikere ombord på ’Hjortholm’, der tøffer fra Frederiksdal ud på Furesøen, lægger til en stund ved Nørreskoven og tøffer hjem igen. Vi er 30-40 om bord, sidder bænket som garniture til en stegt ørred, skuespillerne invaderer os, som er det et familiekomsammen, indtager deres pladser mellem os, Sune Kofoed i skødet på Laura Kold. Meget nærværende og selvfølgeligt. HAN er digteren Viggo Stuckenberg, HUN hans hustru nr. 2, den uskyldsduftende, unge gartnerkone på Sorgenfri Slot, som må trøste, leve med og lytte til den urolige, bitre digter, der aldrig kommer sig over den forsvundne Ingeborg, hustru nr. et – nr. et i alle henseender: Den Ingeborg, der driver hans digte, kredser ham ind med sit farverige væsen, selv skrivende, uimodståelig elskende og elsket af mænd omkring hende, og så tragisk forsvundet ud af hans liv, da hun emigrerer til New Zealand med gartneren og ender med at tage sig eget liv i desperation og fortvivlelse.
Det er stærkt stof for de tre skuespillere, vibrerende indsvøbt i tonesætninger af Stuckenbergs pastelfarvede digte, der bliver sunget uden påtrængende og rundhåndet vokalkunst, men med skuespillernes evne til at farve teksterne med stilfærdig musikalitet. Meget overbevisende, ikke mindst i Sune Kofoeds lyse stemme, som formidler digterens indestængte desperation.
Hvorfor på en båd? Jo. Stuckenberg boede ved Lyngby Sø. Sø og natur hyller os ind i den natur, der er fletværket i hans ømfindtlige opgør med sit besværlige sind og kærlighedens kvaler.
Det dramatiske trick er at lade Stine Prætorius gå om bord fra en bro ved Nørreskoven. Mørk, eksotisk. Kontrasten til gartnerpigen. Den farlige. En Carmen fra den danske bøgeskov.
Hanna Liv Møller har skrevet og instrueret. Christian Kronborg – den ene af de aktive guitarister – har skrevet musikken. Kønt, velformuleret. Og altså: Nærværende.
Gregers Dirckinck-Holmfeld
