NINA PÅ SLAGTEBÆNKEN

’Nina van Pallandt’
En biografi af Jacob Wendt Jensen
366 s. Peoples Press
Kr. 300

****

DETTE er en blanding af biografi, dokumentarisk røverroman, dansk pophistorie og internationale sving med armene.
Hvor kommer man ikke hen i denne bog! Fra Strandvejens velhavermiljø til Hollywoods grumsede simili. Fra det mondæne drukmiljø på Ibiza til et narkomiljø på Filippinerne. Når bogen er læst, føler man, at man har været jorden rundt. Og vidne til jubel, tragedie, kedsomhed og pjank. I én pêle mêle.
Holder bukserne til alt det i filmjournalisten Jakob Wendt Jensens bog om Nina van Pallandt? Sådan set. Men de er tæt på at revne. For Jakob Wendt er et par gange så langt ude ad tangenterne, at vi er ved at glemme emnet. Han selv måske også.
Det forstår man. For der er nogle vældige knaldhistorier sideløbende med hovedsporet: Beretningen om pigen Nina, der blev slynget ud i en flagrende karriere som popsanger i 1950’erne sammen med den hollandske charmør Frederick van Pallandt. Lunten tændt af københavnske jazz- og popkredse og med folk som Bent Fabricius-Bjerre og Louis Armstrong som fødselshjælpere.
Vi holder med nød og næppe fast i Nina og hendes turbulente skæbne, mens vi undervejs rives med i to voldsomme forløb. De har sammenhæng med Ninas liv. Men suser af sted som selvstændige dramaer i bogen.
Det første sidedrama foregår i 70’erne, efter at Nina er blevet skilt fra Frederik. Det er historien om, hvordan hendes elsker, den amerikanske playboy Clifford Irving, flipper ud i et vildt svindelnummer, som går ud på at tjene en formue ved at skrive en biografi om den menneskesky millardær Howard Hughes. Uden Hughes’ vidende og medvirken. Kun på basis af research og fantasifuld kombination af fakta. Og ved at få et forlag til at tro på sensationen. Wow!!: Howard Hughes har omsider lukket op for posen!
Irving når så langt med projektet, at han vover et øje. Han fortæller Nina om svindelen i et svagt øjeblik.
Dér kommer Nina ind i Wendts fortælling. Hun involveres i den efterfølgende retssag og må resten af sit liv døje med at have skandalen hæftet på sig.
Den anden historie foregår på Filippinerne, hvor Frederik bliver myrdet i maj 1994. Wendt folder den affære ud som en blanding af ’Sporløs’ og James Bond. Der er masser af kildemateriale til mysteriet og teorierne om, hvad der skete i huset ved stranden i Puerto Galera den nat i 1994. Wendt genopfrisker historierne veloplagt. Men vi venter unægtelig mange sider på at få Nina koblet på. Det sker først, da hun hidkaldes for at identificere liget af sin eksmand og må rejse hjem med hans aske i en taske, som hun er lige ved at få frataget på flyet, da hun ikke kan få presset den ind i bagagerummet over hendes flysæde.
Endnu en pittoresk detalje i fortællingen om Nina van Pallandt.
På mange måder kommer vi tæt på denne Nina gennem de knap 400 sider. Faktisk allerede på første side i forordet, som starter med en bemærkning til Wendt, da han for femte gang ringer hende op. Det er i oktober 2011.
”Jeg vil ikke tale med dig mere. Du må skrive, hvad du vil.” Hvorefter røret bliver lagt på.
En dristig indledning af forfatteren. En erkendelse af, at Nina har mistet fidusen til ham? Hendes stop for kontakten – affyret så bevidst – kaster et sært lys over den resterende læsning af biografien. En biografi, der er fyldt af informationer om hendes aktiviteter, medvirken i talløse film og tv-programmer, rejser og forsøg på at få fodfæste som sanger og skuespiller, og managere, der har dirigeret rundt med hende.
Det grundlæggende indtryk af Nina van Pallandt, der er tilbage efter endt læsning, er en kvinde, der har bevæget sig søvngængeragtigt ud i en karriere og et liv, hun mister kontrollen over, skiftevis nyder euforisk, skiftevis bider tænderne sammen for at overskue konsekvenserne af.
Der er begrænset varme i skildringen af hende. Den er nærmest en art ’Nina på slagtebænken’.
Bogens troværdighed bestyrkes på den ene side af den omhu, Wendt har lagt i notemateriale, data og billedtekster.
På den anden side hæfter man sig ved, at hverken Nina van Pallandt eller andre tæt på hende har læst manuskriptet, inden det er gået i trykken. De nærgående detaljer om f.eks. hendes forhold til forfatteren Clifford Irving flyder i ét med, hvad Irving selv har nedfældet i bogen ’The Hoax’, der handler om hans svindelnummer med Howard Hughes-biografien. Han er fuld af løgn, og indrømmer det selv. Jacob Wendt bruger hans skriverier flittigt, og man skal bruge lup for at se, at de stammer fra Irvings bog.
Det sætter fut i bogen som underholdning. Men placerer den som faction. En blanding af dokumentarisme og fiktion.

Gregers Dirckinck-Holmfeld