Kgl. Teaters skype-eksperiment (foto fra skærmen)
I DAGENS ANLEDNING
Karantæne-rapport nr. XI – om en sær 9. april med morgensang, besættelse og et kgl. skype-eksperiment.
***
9.APRIL. Sær dag. Jeppe Aakjær og Carl Nielsen sætter stemningen hos den evigt morgenduelige Philip Faber med hans valg af ’Hvem sidder der bag skærmen’. Den gamle stenhugger taber hammeren i sidste vers. Det er voldsomt og sørgmodigt, men Faber mildner luften med sin evigt smilende elskværdighed. Morgensangen er dårligt afmeldt og slut, før DRs udsendelsredaktion med et brutalt øksehug sætter en genudsendelse af Brahms ’Requiem’ i luften. Dagens klassiske undergang til afløsning af Faber og Carl Nielsen.
I DAGENS anledning? Coronakrisen? Nej. 80-årsdagen for den tyske besættelse. Jo da. Jeg så dén morgen fra vores Østerbro-vinduer de tyske fly, og min far sagde: De skal nok til Norge. Det skulle de ikke. De skulle ikke videre. Min Linje 9-sporvogn, der førte mig som 8-årig til Københavns Drengekors skole i Hindegade, stoppede op på Strandboulevarden ved Århusgade-krydset. Ingen adgang. København var lukket. Ingen korsang dén dag. Jeg traskede hjem.
DEN sære 80 års-dag er afsluttet her til aften med Det Kgl. Teaters video-eksperiment ’Karantæne’ på skærmen – hvad kan teatret stille op, når nu scenerne er lukket? Det Kgl. forsøger på den ene side den nemme løsning med at gøre repertoire-forestillinger fra arkiverne tilgængelige, og det er perfekt. Men ’Karantæne’ er noget andet. Historien er nytænkt som et lille spontant og improviseret drama for fem skuespillere, der sidder hver for sig og skyper løs til hinanden i en løselig planlagt handling: Far og mor sammen, og de tre voksne børn hver sit sted. De er midt i corona-miseren med alle problemerne, der vælter ind over. Hvordan skal datteren i Brasilien komme hjem? Hvor mange gæster må de invitere til den anden datters bryllup? Sværest tårner det sig op, da farbroren dør og skal begraves i Jylland. Af sted eller ej til en begravelse, hvor man ikke må sidde tæt i kirken? Hvordan tackler man det hele, hvis man skal overholde Mette Frederiksens spilleregler? Den skypede kommunikation er skiftevis ude af kontrol og gået i stå. Alle råber højt og i munden på hinanden eller går i baglås. Vi overværer måske et fint eksempel på problemerne, når EU’s ministre samles over skype for at træffe beslutninger om fælles støtte til det nødstedte Italien i øjeblikket.
I Det Kgl.s facebook-eksperiment ser vi alt i alt en meget konkret spejling og sammenstykning af de mange spørgsmål, vi hører hver dag i tv-spørgeprogrammerne om corona-krisen. De fleste kan identificere sig med familiemedlemmernes dilemmaer — Jens Jørn Spottag og Tammi Øst farer forsonende eller lettere desperate frem som far og mor, og Mikkel Arndt, Sicilia Gadborg Høeg og Lucie Vinde Dirchsen er flinke eller forvirrede. Et rimeligt ekstrakt af hverdagen i øjeblikket hos så mange.
REALITY-TV. Bortset fra et temmelig påklistret forsøg på at dokumentere den finere kulturs eksistens, måske over for den i flere sammenhænge fremmedgjorte kulturminister Joy Mogensen: Det Kgl.s balletdanser Kizzy Matakis øver til sidst ensomme attituder i de små stuer. Og en stribe musikere fra Det Kgl. Kapel akkompagnerer en håbefuld lille slutsang ’Hvem der var fri’ – alle de mange musikere aktiveret og optaget hver for sig hjemme i privaten og deres spotvise præstationer samlet på bånd af komponisten Lasse D. Hansen og iscenesætterne Anna Schulin Zeuthen og Erik Sæter Stordahl.
ET eksperiment, der gør os klogere på formens muligheder? Egentlig ikke. Prisværdigt. Selvfølgelig. Men næppe et eksperiment, der vil blive mindet som den store begivenhed på datoen den 9. april.
gregersDH.dk
