Tammi Øst og Morten Burian i ‘Status’ på Husets Teater (Tegn.: Claus Seidel)

NEDTUR

Tragikomisk beretning om en desperat digter på nedtur. Perleroller til Tammi Øst og Morten Burian.

Forfatter: Erland Loe. Baseret på hans roman ’Status’. Iscenesættelse: Jens Albinus. Scenograf: Rikke Juellund. Medvirkende: Tammi Øst og Morten Burian.

’Status’ spiller på Husets Teater indtil 20. maj. Varighed: 1 t. 35 min.

****

EN legeplads for et par skrappe skuespillere!
Tammi Øst som en afblomstret, panisk digter, der stirrer sig blind på succesens genkomst, jagter den hæsblæsende med en ny digtsamling, nerverne i laser, selvovervurderingen på bristepunktet, totalt blind for, at årene er stormet forbi hende, trippende for at få genkaldt fortids status. Og da det går op for hende, at verden er forandret: På hævntogt efter de uduelige anmeldere, undermålerne, der hverken kan skrive eller tænke eller bare yde hende en smule kredit for den tabte glorie.
Og så Morten Burian i udfoldelse som alt muligt: En leflende forlægger fuld af gennemskuelige udflugter. En boghandler, der kniber udenom og aflyser lyrikerens annoncerede oplæsning med det påskud, at forretningen er nødt til at gøre status på dagen (deraf stykkets titel). Et skrab af en gammel psykolog, der er en bolleven fra hippietiden, som hun kan søge trøst hos. En prominent anmelder, hun i bogstaveligst forstand hjemsøger for at begå mord.
Flere til: Hendes søn Ludvig, som er vandret videre i livet og fejer hende bort med et ”Har du nu været på vinmonopolet igen, mor?”

UDFORDRINGER

For Tammi Øst en rolle, der både udfordrer ved den frustrerede digterdames ustandselige, mentale udsving, ture i balancegang mellem komedie og tragedie. Og som samtidig er oplagt for en skuespiller, der i den grad behersker ekstasen, skuespillet, der kan springe i ekstremer af latter, selvironi, raseri og gråd, fysisk vildskab på kant med sig selv. Hæmningsløs. Og på samme tid stramt kontrolleret.
Og for Morten Burian en topprofessionel skuespiller-opgave, der kræver lynhurtige omstillinger mellem vidt forskellige karakterer: Lattervækkende falskspillere i den kultiverede klasse. Løsagtige outsidere. En næste generation-søn, som er totalt fremmedgjort over for det litterære halløj og mors absurde karriereræs. Den feje anmelder, der er parat til et knald i bytte med en god anmeldelse – i lige så høj grad som den digtende dame er det, når det kommer til stykket.
Det er et lille flækket drama fyldt af prægtige insinuationer om køb og salg på den kunstneriske børs. Især et svirpende lystspil om markedsføring og kommercialisering af kulturlivet.
Afleveret som en joke. Forvirret og forvirrende som det kulturliv, det fortæller om, skrevet med let hånd som en ustandselig knopskydning af skøre, dramatiske påfund.
Stykket er baseret på en norsk roman af Erland Loe, instrueret af teatrets leder Jens Albinus og med koreografi af Rikke Juellund som en hel stribe af fraktaler i scenens fulde bredde, spillepladser, der er som de små fjeldskred, det digtende kvindemenneske har som barndomserindringer. Praktisk fungerende som små arenaer for de skiftende scener, samtidig med at de fungerer til skjul og lynforvandlinger for Morten Burian.
Et grinagtigt, skørt, uhøjtideligt overfald på koks, idioti og absurditet i det traditionelle kulturliv. Flyvsk i sin form. Langt ude. Men stærkt underholdende.

gregersDH.dk