'H.C. Andersens eventyr' Mungo Park Teater, Allerød 5.10.2015 Anm.

 

Jonas Munck Hansen, Nicolai Jandorf og Amanda Collin i ‘H.C. Andersens eventyr’ (tegn. Claus Seidel)

 

 

FULD VINDSTYRKE

 

 

 

H.C. Andersens 155 eventyr bliver blæst igennem i et stormende morsomt og velspillet stykke på Mungo Park Teatret.

Forfatter:  H.C. Andersen og Heinrich Christensen. Instruktion:  Heinrich Christensen. Scenograf:  Lisbeth Burian. Medvirkende:  Amanda Collin, Nicolai Jandorf og Jonas Munck Hansen.

’H.C. Andersens samlede eventyr’ spiller på Mungo Park Teatret i Allerød indtil 12. december.

*****


NYT tilbud!! H.C. Andersens samlede værker som fast food !…  Måske som Pixi-bøger, så man lynhurtigt kan blade stakken igennem og få Andersen ind med skeer?
Eller som her på Mungo Park: En teaterforestilling på godt halvanden time med eventyr og romaner og rejsebeskrivelser, hele Andersen-butikken afleveret i eksprestempo.
Lyder det sindssygt?
Ja, det gør. Det er det også. Sindssygt. Og sindssygt morsomt.
Mere end det. Rørende og blændende godt gennemført.
Tre skuespillere er på scenen. De er bibliotekarer i deres bibliotek. Som selvfølgelig er up to date. Derfor også Borgerservice-kontor.
Heinrich Christensen, der har instrueret og sat stykket sammen, får lige vist, at biblioteker er fyldt af bøger, men de er alligevel ikke helt, hvad de har været. Bibliotekar Jonas Munck Hansen står næsten visnet i et hjørne, Amanda Collin sidder stram i betrækket, med næsen og brillerne i en bog. Og Nicolai Jandorf er i rutefart mod døren for at se efter læseheste.

FORRYGENDE

De tre keder sig lidt.
Men så går det løs. Noget må der ske.
Jandorf hiver eventyr ned fra hylderne, læser løs, suser som en flagermus rundt med titler og citater, får nørden Munck Hansen halet ud af sit hjørne, og til sidst Amanda Collin op fra sit skrivebord.
Det udarter til et cirkus af både forrygende og forvrøvlet pjank med eventyrerne og deres personer, dyr og mennesker, stakler og helte, og det kunne være aldeles irriterende nonsens, men det er først og fremmest stakåndet morsomt og stærkt fortællende om Andersen og hans komplicerede forhold til sig selv og sine historier.
På skift mellem fortællingerne agerer de alle tre Andersen med den høje hat og manden, der forvirres af de seksuelle lyster hos ham, som aldrig får fodfæste. Manden, som løber sur i sin egen berømthed, sine mindreværdskomplekser og sin henrivende, barnlige stolthed, når han bliver værdsat for de eventyr, han aldrig var klar over var hans egentlige indsats, fordi han troede, det var romanerne og skuespillene, der skulle gøre ham berømt.

LIVSBEKRÆFTENDE

Eventyr og forfatter løber sammen i forestillingen på den smidigste og morsomste måde – fra den grimme ælling til tommeliden. Vildest og mest tosset i et ubetaleligt show med Jandorf som Kejseren i sine nye klæ’r eller Amanda Collins feministiske forelæsning med den lille havfrue som prototypen på kvinden, der har sikker snor i sin prins.
Munck Hansen syrer stilfærdig musik eller stærk rock og sang gennem de andersenske eskapader.
Intet er utænkeligt som inspiration fra H.C.’s eventyr, og Jandorf lader den arme forfatter ende sine dage i bibliotekets udstillingsmontre – som den lille pige med svovlstikkerne.  Det er utrolig smukt, lige som alt i denne forestilling er ustyrlig livsbekræftende, spillet i et overdådigt tempo og konstant overraskende. De to er stærke kendinge, den tredie – Amanda Collin – et nyt navn for denne anmelder,  sjov, timet til fuldendt uberegnelighed i sit spil og en glimrendee behandler af det danske sprog. Og så deler hun efternavn med H.C. Andersens bedste ven Edvard Collin, hvad der vel er sagen aldeles uvedkommende.

gregersDH.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Indtast captcha *