'7 døre – bagateller' Afgangsforestilling Statens Teaterskole 22.5.09 Anm.

_mg_8663-storjpg1

Stine Fischer Christensen i ‘Syv døre – bagateller’ (foto: Jakob Carlsen)

SYV BLAFRENDE DØRE

Afgangselever på Statens Teaterskole i udfordrende Botho Strauss-stykke

****

NOGET at gribe fat i: Et Botho Strauss-stykke af den type, der giver masser af muligheder at lege med. Meget tysk i sine spekulative dunken sig for panden. Tankevækkende og dramatisk udfordrende.
Stykket hedder ’7 døre – bagateller’. På Statens Teaterskole er det en af de to afgangsforestillinger, der nu kan ses det næste par uger på scenen på Statens Teaterskole på Holmen. Den anden er Wedekinds ’Lulu’.
Der er seks afgangselever på banen – fire af dem er fra selve skolen, to er lånt fra dels skuespillerskolen på Aarhus Teater, dels fra Skolen for Moderne Dans.

SPEKTAKULÆRT

Der er nok af talent at registrere undervejs. Af de mere direkte og spektakulære undgår man ikke at hæfte sig ved den lille Marie Topp, som er hende fra Skolen for Moderne Dans. Instruktørdebutanten Leiv Arne Kjøllmoen har fanget dette hæmnings- og frygtløse stunttalent, og ladet hende kaste sig – og blive kastet – gennem stykket i skikkelse af ’Intetheden’ – det grundlæggende begreb i ’7 døre’, det uhåndgribelige, der præsenteres som en slags action-udgave af den klassiske elverpige, der smutter mellem fingrene på alle os stakler.
Samtidig har instruktøren, men også scenografen Mona Møller Schmidt, godt fat i den neurotiske flygtighed i modern life, som Strauss skildrer.
Vi ledes på flere spor i de spredte scener, som alle handler om mennesker, der ikke rigtig kommer ud af stedet – de syv døre står og blafrer og giver muligheder, som ingen kan finde ud af bruge. Mindst af alle hr. Horst Titze – den eneste person, Strauss navngiver, en lille kontorius, en slags Larsen, som vi kender ham fra Kjell Abels ’Melodien, der blev væk’. Han bliver spillet af Sigurd Holmen de Dous.
Stykket starter med, at den arme mand kikser milliondollar- spørgsmålet i et quizprogram. Kikser dét som alt andet. En ægte taber.

ENERVERENDE

På samme måde opløser de øvrige udstykninger af handling sig i bevidst frustrerende intethed. Et par bliver ægteviet, men har glemt at invitere gæsterne, og det kan de to så skændes om. Et andet par kan ikke finde ud af at få købt bilen, de kikker på. I en tredje ’bagatel’ vil en vagt i en parkeringskælder anskaffe sig en livvagt – som selv får brug for én, der så også får brug for én. Og så fremdeles.
Alt fortaber sig i uløselighed, ubeslutsomhed. Intethed. Enerverende og – komisk. Spillet af Stine Fischer Christensen, Peter Christoffersen, Christina Breuning, Casper Juel Berg plus de allerede nævnte  – over hele banen med præcis distance til figurerne, et brætspil uden løsning, men vel gennemtænkt i de sceniske manøvrer, også lys og lydmæssigt.
’Lulu’ må vi se og berette om en anden god gang.

GregersDH.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Indtast captcha *