HØVLEN I SCHUBERT

Peter Lodahl har fremragende tag på Schuberts ’Winterreise’ – selv i en så problematisk version som tyskeren Hans Zenders overbroderede orkesterversion.

***

DER er ingen grund til at være hellig. Folk må gøre med Schuberts ’Winterreise’, hvad de vil. Droit moral er et udtørret fænomen i vore dage. Sikkert godt det samme.
 Nikolaj Cederholm endevender Mozart – vi har svært ved at skelne mellem om det er af endeløs kærlighed til hans musik, eller om det er naturlig videreføring af en teaterkoncertgenre, som lige nu er – populær? Fascinerende? Sjov? Mondæn? Udtryk for splittelse og forskydning i den kollektive oplevelses-mentalitet?
Måske det alt sammen på en gang.

AKTUALISERE

Med ’Winterreise’ har den tyske komponist Hans Zender sagt: Kan vi tydeliggøre og aktualisere den romantiske historie om den ensomme vandringsmand, der i 24 sange humper gennem vinterlandskabet, skuffet i kærlighed og totalt fordybet i sin længsel, sit sortsyn, sin dødsdrift. Sangene gennemsyret af naturens medspil på hans følelser. En panteistisk sublimering kunne vi kalde det.
Men lige så lige ud ad den dystre landevej som alt fra ’Den unge Werthers lidelser’ til jægerensomheden i ’Hjortens flugt’. Alt er billeder, dufte, lyde, sanseindtryk. Afspejlet i den nedtrykte mands sind og tanker.
Alt det, som klaveret og sangeren i fortættet minimalisme får til at svinge sammen og ind imellem eksplodere i mange af de opførelser af ’Winterreise’, vi kender.

TYDELIGGØRE

Komponisten Hans Zender gør grundlæggende to ting. Han ekspanderer klaversatsen til 23 musikere, stort set soloinstrumenter, skaber nye instrumentale overgange mellem mange af sangene, bevarer tekst og sanglinje næsten uændret, men lader også tenoren indgå i et nyt lydbillede ved at lade passager blive sunget med mikrofonforstærkning – det sidste en effekt, der ved koncerten søndag var svær at registrere i salen, men nok forandrer meget i en optagelse.
Idéen er at tydeliggøre og nytegne essensen af ’Winterreise’ i en moderne form.
Vandringsmandens skridt, f.eks. i den indledende sang malet med percussion-effekter. Is, der knaser og knækker, når ’Gefrorne Tränen fallen von meinen Wangen ab’. Vindmaskiner til assistance, når vinden og sneen pisker, som når sangeren synger ’Fliegt der Schnee mir ins Gesicht’ i ’Mut’. Et utal af krasse lyde i ’Im Dorfe’, når Schuberts digter Wilhelm Mülller lader landsbyens hunde hyle. Fortabt på landevejen mellem klipperne lyder gjaldende posthorn og militærmusikalsk varsler, som var hele Tivolis harmoniorkester indsat for at gøre fyldest. O.s.v.
Meget imponerende, gennemtænkt og interessant alt sammen. Men egentlig mest en kunstig eksponering af de elementer, der ligger tydeligt i Schuberts eget klaverakkompagnement, og som – hvis indforståetheden med sangeren er maksimal – udløser præcis de samme virkninger, bare yderst raffineret, subtilt, eksklusivt, men naturligvis med krav om maksimal lydhørhed hos lytterne.
Sikrest ved intime opførelser. Sværest i de store koncertsale. Den type, som Bo Skovhus for nylig fortalte mig, der blev stillet krav om fra koncertarrangørerne i USA, hvis de overhovedet skal gide have med noget så eksklusivt at gøre som fænomenet lieder. 

PETER LODAHL

Det forekom i går klart, at Peter Lodahl, Operaens lysende lyrisk-dramatiske tenor, vil kunne indgå i ’Winterreise’-opførelser i fremragende samarbejde med den rigtige pianist. Nu har han valgt at lege med i Zenders koncept.
Det er bestemt forståeligt, for interessant er det da. Men Lodahls sublime vekselvirkning i udtryk og stemmestyrke og hans glimrende tyske tekstbehandling kunne det var rart at høre i den egentlige, autentiske sammenhæng.
For hovedproblemet med Zenders version er, at instrumentationen medfører overbelastning af mange passager, unødvendig bessermachen og egentlig ikke noget nysyn på tekst og komposition. Kun – ja, overbelastning. Fordrejende til det komiske af og til.
Så kan det spilles nok så udmærket af musikerne. Selvom det som i går kan være svært at overhøre de kiks i præcision, der er en forudsætning for, at Zanders eksperiment overhovedet fungerer. 

GregersDH.dk