Højt til vejrs i Cirkusbygningen (Foto: John Resborn)

*

*

*

*

*

*

*

MED KEJSER NERO TIL WALLMANS

Wallmans 10 års jubilæumsshow i Cirkusbygningen er en hyldest til et af de mest fantastiske rum i København.
Wallman-showet spiller i Cirkusbygningen til langt ind i 2014

*****

DET hele er bare fantastisk…! Sagde nogle, da vi gik ud fra Wallman-showet.
Ok, ok. Men det mest fantastiske er saft suse mig stedet: Cirkusbygningen. Du sidder der og ser rundt i det fabelagtige rum, op i kuppelen, det er, som om du er gæst i et gigantisk, fortidigt orgie – kunne kejser Nero være værten, henslængt i sin loge derhenne, gnaskende på et saftigt kyllingeben og parat til at vende tommelfingeren op eller ned, når en af de dumdristige artister er steget til vejrs med sine ufattelige muskelkræfter i den spændstige, halvnøgne krop?
Men rolig. Det er ikke kejser Nero. Der sker ingen katastrofer. Artisterne dratter ikke ned, selvom man altid får de små gys, når han eller hun suser mod den cirkelrunde platform midt på gulvet, så tæt, så tæt på de nærmeste tilskuere.
 

SVENSK

Wallmans er et svensk koncept, som nu i ti år har huseret i Cirkusbygningen, det utrolige bygningsværk, der ejes af
dette svenske forlystelsesforetagende, efter at Københavns Kommune restaurerede det gamle cirkusmekka – Schumann, Benneweis, Miehe og mange andre ringer i vores hoveder – og lod svenskerne komme til.
Konceptet?
Publikum bliver betjent på alle leder og kanter, spiser som kejser Nero, får show om ørerne i alle kuppelrummets verdenshjørner, og selvom luftartisterne slipper godt ned fra højderne hver gang, så kommer de derudover ikke sovende til deres kontrakter og livsforsikringer: De render rundt og serverer for publikum ind imellem, hygger om dem, giver en lille sang og er også med i alle mulige andre numre.

KURVE OP

Jubilæumsshowet i år tager hen over aftenen en kurve, der ligner de danske finansers opgangskurver på skærmen i disse måneder.
Showet begynder ok med sang og dansepiger i strakt karriere, og så en stribe kønne og romantiske tableauer omkring nogle pæne unge mennesker, der lever deres ømme liv i Vorherres frie glansbillede-natur. Lidt omstændelig i spyttet. Så pyt.
Derefter tager det fart, og det er især musikken, der slynger sine fangarme ud med fuld kraft fra alle platforme i rummet. Bagfra og forfra får du de medvirkende i grupper og enkeltvis, tilmed på ekstra storskærme, så du ikke hele tiden skal dreje nakken af led og få desserten galt i halsen.
En swingende, rockende tornado, heldigvis afbrudt af pauser – og så pludselig et flot, stort potpourri af Barbara Streisand-sange, sendt i luften af den iranskfødte Malene Tuvung, der på det smukkeste konkurrerer med Streisand i næseformat, men minsandten også kan synge ’Send in the Clowns’ og andre Streisand-hits, så det suser i bardunerne.
 

KROP TIL

Som en lige venstre i kølvandet på hende bryder den svulmende svenske Kajsa Borg lydmuren og synger Tina Turner-sange, lægger krop til, så det gynger, og ikke et øje er tørt.
Hun har ligesom Malena Tuvung og den danske Frederikke Vedel været med i flere år hos Wallmans, stærke kendinge, der på denne premiereaften er med til at sende varmegraderne mod højderne, da showet kører mod det punkt, hvor gulvet ryddes til publikum ved 23-tiden…
Showet, som også er den danske klovn Kasper Jensens og mange andres. Dansere og akrobater, musikere. Mange – ikke nævnt, og ikke glemt.
Og Cirkusbygningen. Rummet? En københavnsk perle.
 
gregersDH.dk