Joen Bille, Johanne Louise Schmidt, Peter Christoffersen og Christiane Gjellerup Koch i ‘Visen om Sidsel’ (tegn. Claus Seidel)
NÅR GNISTERNE FÆNGER
Nikoline Werdelins ’Visen om Sidsel’ er en morsom og rørende 1700-tals historie, lidt stivbenet fortalt, men med et par flammende aktører i hovedrollerne: Johanne Louise Schmidt og Peter Christoffersen.
Instruktion og manuskript: Nikoline Werdelin. Scenografi: Karin Betz. Musik: Tammi Øst. Medvirkende: Johanne Louise Schmidt, Peter Christoffersen, Mette K. Madsen, Joen Bille, Jesper Hyldegaard, Christiane Gjellerup Koch, Michael Moritzen, Annika Johannesen og Simon Sears.
’Visen om Sidsel’ spiller på Grønnegårdsteatret indtil 22.august.
****
VI sidder og venter på, at gnisten skal fænge. Nicoline Werdelin har så meget, hun skal have fortalt i den historie om Sidsel. Skidt og møg i 1700-tallet, bønder under pisken, København en pestbefængt by befolket med korrupte embedsmænd, hjemvendte soldater fra svenskekrigene på tøsejagt.
Men så sker det.
Johanne Louise Schmidt og Peter Christoffersen ryger i masken på hinanden. Hun den rappe tøs Sidsel, der slår fra sig. Han soldaten Ludvig, en hæmningsløs lømmel, en frækkert med store grin og store armbevægelser.
De gør det i to omgange. Først da han og hans kammerat som et par skoledrenge ribber hende for, hvad hun har i pose og skørt. Så da hun forklædt som dreng går i ledtog med ham for gå på rov for at skaffe penge.
I FLAMMER
Dér står spillet i flammer. Dér har Werdelin fat i to spillere, der slipper deres bundne talent ud i mental krigsførelse, i intuitiv udnyttelse af kræfter, der kan løsne sig som små syndfloder af overgivenhed, frækhed, magtkamp og de følsomste tilnærmelser.
Dér sker de lyksalige brud på en fortælling, som Werdelin lidt omstændeligt bygger op – baseret på den virkelige historie om pigen, der forklæder sig som mand og gifter sig med en pige, der er i lige så stor nød som hun selv, for at de sammen kan tage røven på omgivelserne og klare sig igennem underklasse-trængslerne.
Mette K. Madsen indgår med overbevisning som makkeren i den umage ægteskabelighed. Hvilket giver anledning til muntre scener, der falder i liflig jord hos sex- og kønsfikserede tilskuere af alle arter.
Stykket har ellers lidt stive stræk af historieskrivning, glimt af sløje sociale forhold på – for at gøre det klart for teatergængere: På Holbergs tid.
Der er duft af Holberg over stykket. Og en duft af København. Werdelin henter os tilbage i de små gader i det København, der også var hjemstedet for ’Natmandens datter’, hendes succes fra 2006. Til Hummergade, til Mayonaise-kvarteret, til Holmens Kanal, til de gader, vi i disse tider graver sønder og sammen. Fint og abstrakt gengivet i Karin Betz’ scenografi.
Werdelins research har gjort hende optaget af tidskolorit. Der vaskes tøj for borgerskabet. Provinsgæster snydes på spillebuler, de fattige tjenestepiger scorer en ekstra skilling på prostitution etc.
Persongalleriet rummer alt, hvad det holbergske hjerte kan begære, Joen Bille som en fjollet præst, Jesper Hyldgaard som brovtende borgermand med byfoged-beføjelse, Michael Moritzen i hælene på ham, Christiane Gjellerup Koch og Annika Johannessen som københavnske madammer.
Alle sammen placeret og omskabt i andre roller undervejs.
Persongalleriet er enormt – til en vis forvirring for os. Stykket varer kun halvanden time, og der er rolleskift så talrige som ved en sommerrevy.
MUSIKKEN
Det er en sjov og fin idé at bygge stykket på den type skillingsviser, der var tidens. Også den virkelige Sidsel-historien har været visestof dengang. Hos Werdelin betyder det, at vi nærmest er til en art musical. Tammi Øst har skrevet musik til en række sange i visestil, og de medvirkende fyrer dem af som yndefulde vignetter og små breaks i forestillingen. Det falder godt i tråd med, at dramaet omkring Sidsel ind imellem kædes sammen af præsten og andre som en slags fortællere.
Men dette stykke ville nok falde sammen som et nydeligt korthus, hvis ikke Johanne Louise Schmidt og Peter Christoffersen uimodståeligt havde banet sig vej gennem det med deres uigennemskydelige nærvær.
gregersDH.dk
