Søren Møller Pedersen, Lasse Popp og Bastian Popp (i baggrunden) i ‘Vil ikke  forstyrres’ (foto: Lars Horn)

DRØMMESPIL

Limfjordsteatret gæstespiller på Riddersalen med det skrupskøre mareridt ’Vil ikke forstyrres’. Underholdende. Kort – men sjovt nok for langt.

Spiller også 17. og 18. juni på Riddersalen.

***

FLERE af teatrene uden for København har fået den udmærkede praksis at sende deres forestillinger til København, så vi også kan se dem her.

Teatrene ’uden for København’ siger vi. For en sikkerheds skyld. Siger man  ’provinsteatrene’, bliver man kaldt højrøvet.

Så her kommer f.eks. Limfjordsteatret fra Nykøbing Mors med sin seneste produktion, spiller den på Riddersalen, en vild farce, en musical, en komedie. Eller et drømmespil? Det ord kan lede tanken mod Strindbergs ’Drømmespil’. Men nej.

Stykket er en kavalkade af den type absurde påfund, vi kan komme ud for under natlige vandringer i hjernens spind. En vittig og uskyldig leg, grotesk som drømme jo kan være, og spillet med alt det vanvid, der kan mobiliseres, når historien skrues sammen som den er her:

Vi er på et laset hotel, hvor receptionen er besat med en tjener, der har en makaber lyst til at drive hotellets nyankomne og eneste gæst til vanvid, og en receptionist, hvis skranke er udstyret med både et harmonium og en indbygget kontrabas.

Dermed er musical-siden af stykket markeret, og den fastholdes, da den arme gæst under uafladelige vækninger af den emsige tjener afslører sang i struben og guitar i kufferten, så de tre, gæst, receptionist og tjener kan kaste sig frem i animerede musikalske indfald, når det stikker dem. Tjeneren frisk på et hvilket som helst nærværende stump slagtøj og blæseinstrumenter i form af tomme eller halvtomme ølflasker. .

ABSURDE SVING MED ØRERNE

Alt halløjet og al musikken er at opfatte som gæstens drøm eller mareridt efter at være faldet i en slags søvn i et hotelværelse, der er på to kvadratmeter, hvorfor hans seng står lodret.

Jo, drømme udvikler sig som bekendt på de særeste måder, og vi er parat til alle tænkelig spring i forløb og alle tænkelige rædsler og munterheder for den arme gæst, som bliver spillet af Lasse Popp, der også har manuskriptudviklet det meste af drømmens absurde sving med ørerne, og musikken i samarbejde med sin bror Bastian Popp, der agerer receptionisten. Den trinde Søren Møller Pedersen med den rungende stemme er tjeneren, der som en slavepisker jager gæsten omkring i mareridtet.  

’Vil ikke forstyrres’ er grotesk og lattervækkende underholdning, men løber noget ud i sandet mod slutningen, de både Vorherre og paven skal indblandes i den spinkle drømmetråd, der handler om, at gæsten natten igennem bliver revet ud af søvnen af telefonopringninger om et dødsfald og en begravelse.

Limfjordsteatrets leder Gitte Malling, som ellers har iscenesat med stor vitalitet, kunne tjene det henrivende fjolleri ved at hive den arme gæst ud af sit mareridt fem minutter tidligere.

gregersDH.dk