Martin Ringsmose og Kristine Elmedal Johansen i ‘Underkastelse’ på Aalborg Teater (Foto: Allan Toft)

MUSLIMERNE

KOMMER!

Ord-dramatik. Benet, men tankevækkende, når man lytter efter den franske dramatiker Houellenbecq’s ’Underkastelse’ på Aalborg Teater. Han ser for sig et fransk præsidentvalg med en muslimsk vinder.

Tekst: Michel Houellenbecq. Oversættelse: Niels Lyngsø. Instruktion: Johannes Holmen Dahl. Scenografi: Nia Damarell. Medvirkende: Martin Ringsmose, Marion Reuter, Kaspar Dalsgaard, Kristine Elmedal Johansen og Henrik Weel.

’Underkastelse’ spiller på Aalborg Teaters Ll. Scene indtil 17. december. Varighed: 2½ time inkl. pause.

****

SÅ tyst. Så indestængt. De spiller den franske forfatter Michel Houellenbecq ’Underkastelse’ som en næsten kvælende akademisk diskussion på Aalborg Teater. Det er næsten en antiteatralsk oplevelse, en art radioteater, tørlagt for ydre drama. En ordentlig opbremsning, når man kommer fra Tivolis ’Crazy Christmas Cabaret’ aftenen før!
Men vi lytter, og hårene rejser sig på vores hoveder over, hvad det handler om. Stykket, der er baseret på en roman af Houellenbecq, er en fremtidsversion om et Frankrig, der om nogle få år vil være moden til, at et muslimsk parti får fremgang i landet. I den grad, at et præsidentvalg bringer partiets leder til magten støttet af de store franske midterpartier, der stoler på en alliance med Det muslimske Broderskab, der bekender sig til moderat islamisme med en humanistisk tankegang og en moderat brug af sharia-lovgivning.
Romanen udkom præcis samtidig med det islamiske terrorangreb på ugebladet Charlie Hebdo, og både romanen og teaterstykket afstedkom en voldsom diskussion i Frankrig.

VÆRDISKRED

Houellenbecqs pointe er, at det franske samfund – Vesten i det hele taget – befinder sig på et udviklingspunkt, hvor materialisme, magelighed og kulturel selvtilfredshed har ædt sig ind på borgerne. Hans hovedperson er en midaldrende professor ved Sorbonne i Paris, en mand, der som professionel akademiker ser det gradvise værdiskred i samfundet som uundgåeligt, men nok ikke så katastrofalt. Det går nok alt sammen, og han hygger sig videre i livet med sit job og sit knepperi med de unge studerende.
Martin Ringsmose spiller denne Francois med kultiveret dovenskab og lettere selvironi. Pengene passer i hans argumenter og i diskussionerne med kolleger som Steve, spillet af Kaspar Dalsgaard.
Og det berører ikke professoren særligt, at hans pt-kæreste Myriam, der spilles af Kristine Elmdal Johansen, har et problem med, at hendes jødiske forældre vil flytte til Israel, skræmt af frygten for både muslimer og Le Pens Front National, der også rummer antijødiske tendenser. Han skal i hvert fald ikke til Israel, eller overhovedet noget som helst andet end hygge sig i sin forventede tryghed.

Politisk teater? Fundamentalt ja. Tilsyneladende nøgternt analyserende, men i virkeligheden et ganske rystende billede af en vestlig kultur, der står på lerfødder. Tankevækkende på grund af den generelle usikkerhed over for konsekvenserne af tolerant og åben håndtering af fremmede kulturer, når de rykker tæt på og tolerancen skal stå sin prøve. Og nem at overføre på tendenser til smuldrende tag på alt fra EU til flygtninge, almindelig fremmedskræk eller for den sags skyld på et USA, der måske dirrer i sin demokratiske grundvold.
Houellenbecq tager frygtløst på fundamentale problemer – som har gjort i andre stykker, vi har set. Bl.a. så tidligt som i 2002, hvor Det Kgl. Teater spillede hans ’Udvidelse af kampzonen’ om det moderne samfund, der gennemsyres af økonomi og spekulation.
Vi lytter til personerne i ’Underkastelse’. Og vi lytter til den jødiske kæreste, der ind imellem sætter sig til klaveret og til sidst spiller og synger Schuberts ’Der Leiermann’ (manden med lirekassen) – den afsluttende sang i ’Die Winterreise’, så et koldt gys bliver hængende, da tæppet falder.

gregersDH.dk